Døstrup Nørregård

Søstrup Nr Gaard 4077.jpg
Søstrup Nr Gaard 3611.jpg
Søstrup Nr Gaard 3675.jpg
Søstrup Nr Gaard 3683.jpg
Søstrup Nr Gaard 3712.jpg
Søstrup Nr Gaard 3739.jpg
Søstrup Nr Gaard 3900.jpg
Søstrup Nr Gaard 3549.jpg
Søstrup Nr Gaard 3972.jpg
Søstrup Nr Gaard 4198.jpg

Praktisk info

Det kan du blandt andet opleve:

  • Smagsprøver fra Arla
  • Se køerne blive malket af malkerobotterne
  • Tal med en landmand
Se alle aktiviteter

Besøgstype

Gårdbesøg

Velkommen til Døstrup Nørregård

Vi hedder Lars og Dorthe, og vi bor på Døstrup Nørregård, som er Lars’ fødehjem. Gården har været i familiens eje siden 1910, hvor Lars´ oldefar købte. Vi er i dag 4. generation, der driver gården. Lars overtog driften i 1987, og Dorthe flyttede ind i 1995. På gården har vi fire ansatte, der hjælper os med at drive den i dagligdagen.

Dyrene og markerne

På Døstrup Nørregård har vi omkring 300 Jerseykøer og 240 ungdyr. De bliver malket med fem malkerobotter, hvor de selv går til og fra malkning, hvilket giver en fleksibel hverdag for os og god dyrevelfærd for dyrene. Vores jerseykøer giver ca. 6.500 liter mælk om dagen. Fordi jersey-mælk indeholder ekstra meget fedt og protein, svarer det dog til omkring 8.000 liter mælk. Det er det man kalder energikorrigeret mælk eller EKM. I alt producerer vi cirka 3 millioner liter mælk om året. Alt mælken leveres til Arla. Vi slagtekvæg til Danish Crown, hvor der årligt sendes omkring 80-100 dyr afsted.

Vi bruger også moderne teknologi i hverdagen. Blandt andet bruger vi aktivitetsmålere til at overvåge køernes sundhed og kameraer i stalden til at følge deres foderoptagelse. Kameraerne giver os samtidig værdifuld viden, som blandt andet kan bruges i det fremtidige avlsarbejde. Vi har også investeret i solceller.

Til gården hører cirka 240 hektar jord, hvor vi dyrker græs, rug, majs og byg. Afgrøderne bruges primært som foder til køerne, som vi supplerer med blandt andet rapskage.

Landmanden fortæller

For os er det særlige ved at være landmænd arbejdet med dyrene og naturen – og kombinationen af det praktiske arbejde med økonomi og udvikling. Vi har løbende udviklet gården, blandt andet med nye stalde og malkerobotter, og vi arbejder hele tiden med at forbedre driften. Hos os kan I opleve vores rolige og velpassede Jerseykøer og få et godt indblik i en moderne, men overskuelig mælkeproduktion.

Vi glæder os til at vise jer rundt til Åbent Landbrug.

Værd at vide

Brug din sunde fornuft, når du bevæger dig rundt på gården. Det er en arbejdsplads, du besøger, hvor der både kan være maskiner, store dyr og meget andet.

Tøv ikke med at henvende dig til personerne i Åbent Landbrug-trøjer, de er klar til at svare på dine spørgsmål og fortælle dig mere om landbruget.

Lær malkekoen at kende før dit besøg

Når du besøger gården, får du mulighed for at se, hvordan malkekøerne bliver passet, og hvordan mælken bliver produceret i det daglige. Hvis du vil forberede dig lidt hjemmefra, kan du allerede nu læse om koens liv, dens behov, og hvordan landmanden sikrer sundhed, komfort og god dyrevelfærd i stalden.

Klik her for at læse mere om malkekoen

Læs mere om dansk landbrug