Kvægracer, der primært holdes med henblik på kødproduktion, kaldes kødkvæg. Det er andre racer end de, der bruges til mælkeproduktion. Der er registreret 18 forskellige kødkvægsracer i Danmark.

Kødkvæg lever på græs, hvor de ofte går i naturområder og æder græs og planter. Her er de med til at pleje naturen og fremme biodiversitet. Kødkvæg æder omkring 50 kilo foder om dagen og drikker cirka 40 liter vand om dagen. 

Mød en producent af økologisk kødkvæg

I videoen kan du se, hvordan Anders driver sin økologiske kødkvægsbesætning med køer af racen Angus.

Anders er ude og kigge til køerne på sin ATV, for kødkvægene går på et stort naturområde, som de afgræsser. Derudover driver Anders også 200 hektar agerjord. Det der produceres på markerne, går udelukkende til køernes mad i vinterhalvåret.

Hvad er en drøvtygger?

Koen er en drøvtygger. Det betyder, at den tygger foderet ad flere omgange. Den gylper foderet fra maven op i munden og gumler på det igen for at findele det.

Hvor ofte får koen kalve?

Én gang om året får koen en kalv. En nyfødt kalv vejer omkring 50 kilo og går sammen med koen i cirka 6 måneder.

Hvad er den mest almindelige kødkvægsrace?

Hereford, Skotsk Højland og Simmental er alle kødkvægsracer, som man kan finde på de danske marker. Den mest almindelige er dog Limousine, som næsten udgør en tredjedel af alle kødkvæg i Danmark.

Hvad er det i koens øre?

Det er øremærket på koen. Det øverste tal viser, hvilken gård kødkvæget er født på. Det nederste tal viser kvægets nummer. Kvæget bærer det samme øremærke hele livet.