Bøgelund

470-B├©gelund01.jpg
470-B├©gelund06.jpg
470-B├©gelund03.jpg
470-B├©gelund05.jpg
470-B├©gelund04.jpg
470-B├©gelund.jpg

Praktisk info

Det kan du blandt andet opleve:

  • Klap en kalv eller et får
  • Mal korn til mel
  • Filtning af fåreskind
Se alle aktiviteter

Besøgstype

Gårdbesøg

Velkommen til Bøgelund

Her på gården bor Agnete og Mads med deres 2 små børn Tilde og Johan. Agnete er født på Bøgelund, som de er ved at overtage fra Agnetes forældre.

Dyrene og markerne

På gården har vi slagtekalve, høns, kaniner og får. Vi har 15 moderfår af racen Oxforddown, som går på engene omkring gården. Fårene giver både kød, skind og uld, som vi får spundet til garn.

Vi er i gang med at bygge en ny stald og starte en slagtekalveproduktion op, hvor vi på sigt skal have omkring 120 slagtetyrekalve. Kalvene er en krydsning mellem malkeracen Dansk Holstein og kødkvægsracen Blåkvæg. Vi køber kalvene af en lokal mælkeproducent, og feder dem op og sælger dem til slagtning, når de er 11 måneder og vejer ca. 500 kg.

Vi driver 25 hektar jord, hvor vi producerer korn, halm, hø og wraphø som foder til vores dyr.

Landmanden fortæller

Vi glæder os til at byde jer velkommen på vores lille landbrug, og vise jer vores passion og kærlighed til dyrene, naturen omkring os og familielivet på landet.

Vi ses til Åbent Landbrug!

Værd at vide

Brug din sunde fornuft, når du bevæger dig rundt på gården. Det er en arbejdsplads, du besøger, hvor der både kan være maskiner, store dyr og meget andet.

Tøv ikke med at henvende dig til personerne i Åbent Landbrug-trøjer, de er klar til at svare på dine spørgsmål og fortælle dig mere om landbruget.

Lær kødkvæget at kende før dit besøg

Når du besøger gården, kan du opleve kødkvæget og høre mere om, hvordan dyrene lever ude i landskabet og på stald. Hvis du vil vide lidt mere på forhånd, kan du læse om racerne, deres naturlige adfærd og hvordan landmanden arbejder med at sikre gode forhold gennem hele dyrets opvækst.

Klik her for at læse mere om kødkvæg

Læs mere om dansk landbrug