Praktisk info
Det kan du blandt andet opleve:
- KoSafari med Traktor og vogn
- Rundvisning i den historiske have
- Bliv klogere på TAMU-uddannelsen
Besøgstype
GårdbesøgVelkommen til TAMU Naturbrug Vitskøl Kloster
Velkommen til TAMU Vitskøl Kloster som er et af landets 7 centre for unge der har brug for ekstra hjælp til at begå sig på arbejdsmarkedet.
TAMU Vitskøl har eksisteret i 30 år og der er 55 elever på skolen.
I naturbrugsdelen på Vitskøl arbejder de unge med Suffolk Får, Hereford Kødkvæg og landbrugs- og skovproduktion, samt passer den historiske Sct. Gallen have. Der hører knap 200 Ha til skolen, 80 Ha med skov, 65 Ha hvor der produceres foder til dyrene, samt 40 Ha med afgræsning.
Nogle af skolens Hereford kvæg afgræsser desuden arealer ved Vilsted Sø for Naturstyrelsen. Gårdens dyr består af 50 ammekøer med opdræt og 30 får med opdræt.
Vi glæder os til at få besøg af jer og give jer et indblik i vores naturbrug og hvad man laver på et TAMU- center.
Værd at vide
Brug din sunde fornuft, når du bevæger dig rundt på gården. Det er en arbejdsplads, du besøger, hvor der både kan være maskiner, store dyr og meget andet.
Tøv ikke med at henvende dig til personerne i Åbent Landbrug-trøjer, de er klar til at svare på dine spørgsmål og fortælle dig mere om landbruget.
Lær kødkvæget at kende før dit besøg
Når du besøger gården, kan du opleve kødkvæget og høre mere om, hvordan dyrene lever ude i landskabet og på stald. Hvis du vil vide lidt mere på forhånd, kan du læse om racerne, deres naturlige adfærd og hvordan landmanden arbejder med at sikre gode forhold gennem hele dyrets opvækst.