De danske fødevaremærker

Du kan finde forskellige mærker på fødevarer i butikkerne. Det er fødevaremærker. Hvert mærke fortæller dig noget bestemt om fødevaren. Det kan fortælle dig, hvad fødevaren indeholder, eller hvordan den er produceret.

Hvad er økomærket?
Regler for korn, frugt og grøntsager
Regler for økologiske husdyr
Mærkning af grisekød
Nøglehulsmærket
Fuldkornsmærket
Dansk Mælk-mærket

 

Hvad er økomærket

Der er flere forskelle mellem økologisk og konventionel produktion end bare prisen. Økologiske fødevarer koster mere end konventionelt fremstillede fødevarer. Det gør de bl.a., fordi det er mere tidskrævende at dyrke økologiske afgrøder, og der er mere arbejde i at passe økologiske dyr. Men økologisk mad er også dyrere fordi, der stilles en række særlige krav til økologisk produktion.

Alle landmænd – både økologiske og konventionelle landmænd - skal overholde en række love og regler for, hvordan man skal drive landbrug i Danmark. Det er blandt andet miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, dyreværnsloven og en række andre love, der sætter rammerne for landbrugsproduktionen. Derudover stiller økologireglerne yderligere en række krav til den økologiske produktion.

Regler for korn, frugt og grøntsager

Regler for korn, frugt og grøntsager
Økologisk Konventionel
Køb af frø og nye planter (buske og træer)
Planterne skal købes som økologiske  Planterne købes ofte på planteskoler, hvor der er brugt sprøjtemidler og kunstgødning 
Afgrøderne må sprøjtes med kunstige sprøjtemidler mod sygdomme
 Nej Ja 
Afgrøderne må sprøjtes med kunstige sprøjtemidler mod skadedyr   Nej Ja 
Afgrøderne må gødes med kunstgødning
 Nej Ja 
Ukrudt må fjernes med kunstige sprøjtemidler   Nej Ja 
Planter i drivhuse  Skal vokse direkte i jord eller i bede med økojord  Kan vokse i stenuld eller lignende materiale 

 

 

Regler for økologiske husdyr

Økologiske husdyr: Køer, grise, høns, kyllinger, ænder, geder, får og kaniner skal leve så naturligt som muligt. Det betyder, at de skal kunne bevæge sig frit omkring og kunne komme ud i det fri.

De skal have god plads i stalden, og de skal have økologisk foder. En del af foderet skal være grovfoder. For hvert enkelt dyregruppe, er der specifikke krav til, hvordan dyret skal leve.

Regler for svinekød
Økologisk  Konventionel 
Skal kunne gå ud i fri luft   Ja Nej 
Skal have strøelse (halm) at ligge i   Ja Kun drægtige (gravide) søer 
Skal have økologisk foder   Ja, mindst 95% Nej 
Skal have grovfoder   Ja Nej  
Søer med smågrise skal være på mark   Ja Nej 
Smågrisenes tid hos soen   7 uger 4 uger 
Areal pr. gris (100 kg)   2,3 kvm 0,65 kvm 
Halekupering   Nej Ja, hvis halebid er et problem 

 

Regler for oksekød Økologisk Konventionel
Køerne skal på græs Ja Ingen regler
Køerne skal have økologisk foder og grovfoder  Ja Ingen regler 
Kalven skal have opfyldt sit behov for at sutte  Ja  Ingen regler 
Koen og kalven skal gå sammen efter fødslen
Ja, mindst et døgn Ja, i mindst 12 timer 
Antal dage, hvor mælk og kød ikke må sælges, efter et dyr er blevet behandlet med medicin  Dobbelt så lang tid, som når medicinen er brugt på konventionelle køer  Det kommer an på, hvilken medicin der er brugt 
Maks.. køretid til slagteri  8 timer i alt  Op til 29 timer med en times pause i løbet af turen 

 

Regler for kyllingekød Økologisk Konventionel
Kyllinger pr. m2 indendørs  Maks. 10  Maks. 20 
Kyllingerne skal have adgang til det fri  Ja, 4 kvm pr. kylling Nej
Kyllingernes alder ved slagtning
56 - 81 dage  35 - 39 dage 
Kyllingerne skal have økologisk foder  Ja  Nej 
Kyllingerne skal have grovfoder  Ja  Nej 
Der skal være dagslys i stalden 
Ja  Nej 

 

Regler for æg Økologiske æg  Frilandsæg  Skrabeæg  Buræg 
Antal høner pr. m2 i stalden  6 12 
Adgang til det fri  Ja Ja  Nej  Nej 
Antal m2 pr. høne i hønsegården  4 Har ingen hønsegård Har ingen hønsegård 
Næbtrimning  Forbudt  Frivilligt stop  Frivilligt stop
Frivilligt stop
Økologisk foder og grovfoder  Ja  Ingen regler Ingen regler Ingen regler
Dagslys i hønsehuset  Ja  Ingen regler  Ingen regler Ingen regler

 

Regler for fisk  Økologisk Konventionel
Plads i dammene
Maks. 25 kg fisk pr. 1.000 liter vand (regnbueørred)
Ingen regler
Vandkvalitet hos fiskene
Vandkvaliteten måles jævnligt
Ingen regler
Beskyttelse mod rovdyr
Afskærmning med hegn og net, så store fugle og rovdyr
ikke stresser fiskene
Afskærmning med net mod måger og hejrer
Foder
Økologisk dyrkede planter. Fiskemel og -olie fra bæredygtigt fiskeri eller fraskær fra fiskeindustrien
Foderet kan være fra alle slags landbrug og fiskeri Kunstige og naturlige farvestoffer er tilladt
Farvestof i foderet
Naturlige farvestoffer er tilladt. Kunstige farvestoffer er forbudt
Tilladt
Behandling med medicin
Tilladt, men kun én gang
Ingen regler
Energiforbrug
Så vidt muligt bruges energi fra vedvarende energikilder
(sol, vind og vandkraft)
Ingen regler

 

Mærkning af grisekød

I Danmark har vi i årevis brugt mange penge på at forebygge, at grisene bliver syge. Derfor er sygdomme som f.eks. svinepest og mund- og klovsyge, der er farlige for grise, udryddet i Danmark. Det er en af grundene til, at det danske svinekød er blevet så populært i udlandet.

En landmand skal opfylde bestemte krav om, hvordan grisestaldene skal se ud, hvor meget plads der skal være, hvornår grisene må flyttes fra soen osv. Det står i loven. Lovkravene er mindstekrav, og den enkelte landmand vælger selv, om han/hun vil give grisene mere plads, lade dem komme udendørs osv.

Dem, der spiser grisekød, stiller også i stigende grad krav til, hvordan grisene har det, mens de lever. Englænderne vil f.eks. kun købe det danske grisekød, hvis søerne kan gå frit omkring i stalden eller udenfor. 

Når man kikker ned i køledisken i et supermarked, opdager man, at flere af pakkerne med grisekød er mærket med særlige mærker. Der er også grisekød, der ikke er mærket. Sætter man sig ind i, hvad de enkelte mærker betyder, ved man, hvordan grisen er vokset op. På den måde kan man vælge, hvilket kød man helst vil købe og spise.

Traditionel griseproduktion
(kød uden mærke)

Frilandsgrise Økomærket
(Statskontrolleret økologisk)
Soen Soen står alene i en boks eller går i flok med andre søer. I drægtighedsstalden går alle søer i løsdrift. Farestalden er typisk indrettet med stier, hvor soen lever i en fareboks. Boksen forhindrer soen i at lægge sig på pattegrisene.
Søerne har mulighed for at gå udenfor hele året –nogle i flok, men i diegivningsperioden går nogle i enkeltfolde. De farer i en lille hytte på marken og lever dér med smågrisene. Landmanden må gerne give soen en ring i trynen, så de ikke roder jorden op.
Soen går som minimum i sommerhalvåret i flok udenfor (på græs). De fleste søer går dog ude hele året. Landmanden må gerne give soen en ring i trynen, så den ikke roder jorden op.
Grisene tages fra soen Grisene må tidligst tages fra soen, når de er 21 dage gamle. Grisene må tidligst tages fra soen, når de er 35 dage gamle. Grisene må tidligst tages fra soen, når de er 49 dage gamle.
Slagtesvin Grisene vokser op i stalde. Der er regler for, hvor meget plads de skal have. Gulvet er oftest med delvist spaltegulv. En del af gulvet skal også være fast eller drænet gulv. Landmanden skal give grisene noget, de kan rode i, f.eks. halm. Grisene skal kunne overbruses, hvis de får det for varmt. Grisene vokser op i stalde. De skal have 50% mere plads, end lovens minimumskrav foreskriver. Der skal være fast gulv med halm, der hvor grisene ligger. Grisene har hele livet mulighed for at gå udendørs i en løbegård. Grisene vokser op i stalde. De skal have mindst 3 gange mere plads, end lovens minimumskrav siger. Der skal være fast gulv med halm, der hvor grisene ligger. Det er meget få økologiske grise, der lever ude hele deres liv. Grisene skal have en udendørs løbegård.
Tænder og hale Landmanden har mulighed for at kupere det yderste af halen og slibe hjørnetænderne, men kun hvis det er nødvendigt. Halen må ikke kuperes.
Tænderne må slibes, men kun hvis der er behov for det.
Halen må ikke kuperes.
Tænderne må slibes, men kun hvis der er behov for det.
Sundhed Syge grise får medicin, og syge grise flyttes til sygestier. Grisen må først slagtes, efter den er holdt op med at få medicin. Hvor lang tid efter afhænger af sygdommen og den medicin, den har fået. Syge grise får medicin, og syge grise flyttes til sygestier.
Grisen må først slagtes, efter den er holdt op med at få medicin.
Der skal gå dobbelt så lang tid uden medicin, som lovens minimumskrav foreskriver.
Syge grise får medicin. Grisen må først slagtes, efter den er holdt op med at få medicin.
Der skal gå dobbelt så lang tid, som lovens minimumskrav foreskriver. Hvis grisen er behandlet mere end 1 gang med antibiotika, mister den sin økologiske
status og kan derefter kun sælges som konventionel.
Foder Ingen specielle krav til foder. Ingen specielle krav til foder. Foderet skal være økologisk.
Alle grise skal have adgang til grovfoder, f.eks. ensilage, græs og grøntsager.

 

Andre fødevaremærker

Nøglehulsmærket

Nøglehulsmærket
Det grønne mærke med et nøglehul er nøglehulsmærket. Nøglehulsmærket sidder på sunde fødevarer. Det er fødevarer, hvor der er sparet på sukker, fedt og salt. Fødevarerne indeholder også flere kostfibre. Du kan finde Nøglehulsmærket på forskellige fødevarer: mælk, yoghurt, kylling, fisk, olie, brød, pasta, mel og mange andre. Det er en god idé at spise mejeriprodukter med Nøglehulsmærket. På den måde ved du,at du vælger det sundeste produkt.

Fuldkorn
Fuldkornsmærket
Det orange mærke er fuldkornsmærket. Fuldkornsmærket findes på fødevarer, som indeholder meget fuldkorn. I fødevarer med fuldkorn er alle dele i kornet taget med. Der gemmer sig vitaminer, mineraler og kostfibre i kornets forskellige dele.Fuldkorn er sundt. Det holder maven i gang og mætter godt. I dag kan du finde Fuldkornsmærket på flere hundrede fødevarer. Det sidder for eksempel på brød,mel, pasta og havregryn.
Dansk Mælk
Dansk Mælk-mærket
På nogle mælkekartoner kan du finde et mærke, der viser det danske flag. Det er Dansk Mælk-mærket. Mærket sidder på mælkekartoner, hvori der er mælk fra danske køer. Mælken er også tappet på kartoner i Danmark.