Havre, byg, majs, kartofler - der findes mange forskellige planter på de danske marker, og alle med forskellige kvaliteter.

Cirka 75 % af alle afgrøder bliver brugt til at producere foder til husdyrproduktion, fx græs og fodermajs. De resterende afgrøder bliver bl.a. brugt til at producere fødevarer, som brød og øl.

Mød en planteproducent

Kom tættere på kornet på Stiftelsen Hofmansgave, hvor de gror frøgræs, spinat, vårraps, majs, vinterraps, hvede, byg og rug.

Der bliver brugt mange timer i marken, når der skal høstes afgrøder. Vejret i Danmark er uforudsigeligt, så det handler om timing, når der arbejdes med og i naturen.

Vinterraps bliver brugt til bl.a. biodiesel, mens kornet bliver kørt til møller, som formaler hveden, tager melet fra og pakker det. Herefter sendes det ud til butikkerne.

Hvordan dyrker man korn?

Korn er den største gruppe af afgrøder i Danmark. Korn er en græsart, som kun lever i ét år ad gangen. Korn er en vigtig kilde til kulhydrater i vores kost. 

Der findes to forskellige korntyper – vintersæd og vårsæd. Man sår typisk vintersæd i efteråret, da det kræver en periode med kulde, hvorefter vintersæden har brug for en periode med varme for at sætte lange aks (toppen af kornstået, hvor kernerne sidder). Vintersæden giver typisk et større udbytte end vårsæd. Landmanden sår derimod vårsæd i foråret, da det ikke kan tåle frost. Begge typer af korn høstes i perioden juli – september. 

Forskellige kornsorter

Byg
Byg stammer oprindeligt fra Østen i det område, som vi i dag kalder Irak. Byg kan kendes på den stakke, som er de lange stive ”hår”, som sidder på kernerne. Byg bliver mellem en halv og en hel meter højt. I dag bruges byg hovedsageligt til foder og produktion af øl. 

Hvede
Hveden er blevet dyrket i over 10.000 år og stammer også fra Irak. Den kan kendes på den nøgne aks, da den ingen stakke (hår) har. 
Hvede hører sammen med ris til en af verdens vigtigste afgrøder og vokser bedst i et mildt og fugtigt klima. I kosten kan hvedekerner bidrage med kulhydrat, protein og kostfibre samt jern, kalcium, magnesium, fosfor, kalium, B- og E-vitaminer samt fedtsyre. 

Havre
Havren er den nyeste tilkomne kornsort vi kender til og den har sin oprindelse i Europa. Havre dyrkes både til foder i husdyrproduktion og til (havre)gryn, som vi spiser til morgenmad. Havre er en meget taknemmelig kornsort, da den kan dyrkes i alle jordtyper. Havre består af mange polyumættede fedtsyrer samt et højt indhold af opløselige kostfibre. Havren kendes små sine hængende småaks, som også kaldes ”bjælder”. Den bliver cirka en meter høj. 

Rug
Rug er en af de mindre dyrkede kornsorter i Danmark. Rug er blevet udviklet af den vilde bjergrug, der tidligere blev anset for at være en ukrudtsplante. Den kan blive op til 150 centimeter høj, og kan kendes på sin rødlige spire. Rug har et stort rodsystem og tåler derfor også tørke bedre end andre kornsorter. Rug har mange anvendelsesmuligheder og bruges både til foder i husdyrproduktion og i fødevarer som for eksempel rugbrød, knækbrød og whisky. 

Spelt
Spelt er ikke så almindelig at se på de danske marker. Det har et højt indhold af protein, vitaminer, essentielle aminosyrer og mineraler. Spelt blev traditionelt dyrket i bjergene i Tyskland, Schweiz og Østrig. Det gjorde det blandt andet, fordi spelt kan vokse i et køligt klima.

Forskellige frøarter

Græs 
Det danske klima egner sig særlig godt til græsfrøproduktion, derfor står de danske landmænd for en stor andel af verdens frøproduktion. Den vigtigste græsart, både i Danmark og resten af verden, er almindeligt rajgræs, og for kløverarternes vedkommende dyrkes især hvidkløver. Græs og kløver har tre primære formål: 1) det bruges til produktion af foder til særligt kvæg, heste og får. 2) det bruges til professionelle plænegræsser som for eksempel golfbaner, sportsanlæg og parker. 3) det bliver brug til private græsplæner. 

Raps 
I dag er raps Europas og Danmarks vigtigste ”olieplante”. Man kender rapsen på dens flotte gule blomster, der kan dække store dele af landskabet om sommeren. Når rapsen bliver høstet, så bliver olien presset ud af de cirka 12 til 20 sorte frø, som sidder i hver ”skulpe”. Olien bruger man blandt andet til madlavningsprodukter, til motorbrændstof og som brændsel. Efter man har presset olien ud af planten, er der et restprodukt tilbage som kaldes ”rapskagen”. En rapskage har et højt indhold af protein, kulhydrater og fibre samt en god sammensætning af aminosyrer, som gør sig særligt godt til foder i husdyrproduktion. 

Bælgplanter 
Bælgplanter, som bønner, linser og kikærter, er i hastig fremmarch på de danske marker. Den store efterspørgsel på plantebaserede fødevarer er en af mange årsager til at de danske landmænd er begyndt at dyrke flere bælgplanter. Bælgplanter er spækket med kostfibre, vitaminer og mineraler som for eksempel jern og magnesium.

Forskellige rodfrugter

Kartofler
Kartoflen kommer oprindeligt fra Sydamerika og er en af de mest dyrkede knoldrødder i verden. Der findes mange forskellige kartoffelsorter, som anvendes afhængigt af, hvad kartoflen skal bruges til. Kartoflerne lægges i jorden i starten af april, når jorden har den rette fugtighed og temperatur. Høsten skal helst foregå inden 1. oktober, da man ellers øger risikoen for beskadigelser, sygdomme og stødpletter på kartoflerne. Høsten foregår ved hjælp af særlige maskiner. Derefter skal kartoflerne tørre ved 12 – 16 grader i 1 – 2 uger. 

Sukkerroer 
Sukkerroer er en hvid rodfrugt, som dyrkes i fed muldjord, som man i Danmark særligt finder på Lolland og Falster. Sukkerroer bliver dyrket for at udvinde sukker fra selve roden. Når sukkerroen er cirka 3 kilo tung, så er den klar til at blive høstet. Høsten foregår i september og slutter først i december måned. Af sukkerindholdet i sukkerroen udvindes næsten 90% til hvidt sukker, som bruges til bagning, fremstilling af sodavand, slik osv. De resterende 10% sukker bruges til at fremstille foder, gær og spiritus. Samlet set giver en enkelt roe cirka 100 gram sukker.