Hvad er gylle?

Grisenes afføring og urin kaldes gylle, når det er blandet. Hvor meget gylle, en gris laver, afhænger af, hvor meget den æder. Landmanden opsamler gyllen i store gylletanke. Efter det kan den bruges som gødning eller til biogas.

Hvorfor spreder landmænd gylle?

Gylle er afføring (tis og lort) fra dyr, som spredes på markerne, så det landmanden dyrker kan få næring. Gylle indeholder nemlig en masse næringsstoffer, der er vigtige for planterne, først og fremmest kvælstof (også kaldet nitrogen). 78 procent af luften består faktisk af nitrogen i gasform: N2. Planter kan normalt ikke optage rent nitrogen N2 fra luften, og derfor er gylle (eller husdyrgødning, som det også kaldes) er en vigtig kilde til nitrogen. (Nogle planter har dog i rodknolde et samarbejde med bakterier, som kan binde luftens kvælstof og omdanne det til kvælstofforbindelser, som planterne udnytter. Bakterierne findes bl.a. på rødderne af kløver, ærter, lucerne og hestebønner).

Når man bruger gylle, er der en fare for, at nitrogen i form af nitrat udvaskes til vandmiljøet. Der er også risiko for, at nitrogen fordamper som ammoniak til luften. Derfor er der strenge krav til danske landmænd om, hvad de skal gøre med gyllen. Det er landmandens ansvar, at han udnytter gyllen på bedst mulig måde. For at mindske tabet af næringsstoffer til naturen skal husdyrgødning bruges om foråret, hvor afgrøderne er klar til at optage det. Før i tiden spredte man gyllen med en sprøjte, men nu lægges gyllen ned i jorden med slæbeslanger eller harves ned i jorden.

Mange landmænd bruger desuden noget, der hedder "præcisionsgødning", hvor landmanden med hjælp af en computer kan udregne, nøjagtigt hvor meget gylle planterne har brug for. Det gør man for at skåne miljøet mest muligt, for gyllen indeholder bl.a. ammoniak. For meget gylle på marken betyder, at planterne ikke kan bruge alle næringsstofferne. De kan så sive ned i jorden og forurene grundvandet, søer og åer. Du kan læse meget mere om kvælstof (Nitrogen) her.

Hvor mange grise må en landmand have?

I Danmark er der strenge krav om, hvor mange grise landmanden må have. Man vil nemlig være sikker på, at landmanden har jord nok til at udnytte gyllen uden at forurene omgivelserne. Så antallet af grise på gården afhænger af, hvor meget jord landmanden har adgang til at sprede gyllen på. Loven siger, at landmanden må sprede gylle fra 55 slagtesvin på 1 hektar jord om året. (1 hektar er 100 meter x 100 meter). En slagtegris laver ca. 5 liter gylle om dagen.

Hvornår må man sprede gylle?

Der er nøje fastsatte regler for, hvornår man må sprede gylle. Det skal sikre, at man genererer naboer og miljøet mindst muligt. Man må ikke udbringe gylle på lørdage samt søndage og helligdage på marker, der ligger tættere end 200 meter fra byzone, sommerhusområder mv. og man må kun sprede gylle i planternes vækstsæson fra 1. februar og indtil høst samt fra høst og indtil oktober, (hvis der er tale om arealer med græs eller vinterraps). Man må ikke køre gylle ud på frossen jord, eller hvis jorden er "vandmættet" - altså hvis regnvand bliver liggende på jorden, uden at synke ned.

Du kan læse meget mere om både skrevne og uskrevne regler for at udbringe gylle her.

Hvordan bliver gylle til biogas?

Gyllen kan også bruges til at lave biogas. Biogas bruges til at producere el og varme eller benyttes som brændstof. I Sverige kører mange bybusser på gyllegas. Det er forventningen, at biogasproduktionen i 2030 kan udgøre halvdelen af gasforbruget - og i 2050 sikre en fuldstændig omstilling fra fossil naturgas til biogas.

Biogas kan fremstilles på forskellige typer anlæg. Enten biogasfællesanlæg, som behandler husdyrgødning fra flere landbrug, eller gårdbiogasanlæg, som ligger på en enkelt landbrugsbedrift.

Du kan læse meget mere om biogas her.