Forskellige slags mælk

Mælk kan blive til mange ting - det man kalder mejeriprodukter. Her kan du læse om mælkens vej fra koen til mælkekartonen og om alle de forskellige slags mælk der findes, f.eks. laktosefri mælk, sødmælk og kondenseret mælk. Du kan også læse om vegetabilsk mælk som mandelmælk, sojamælk og rismælk.

Hvordan ser mælkens vej fra ko til karton ud?

Her kan du læse om hvordan mælk bliver lavet på et mejeri og om forskellige slags mælk - både komælk og vegetabilsk mælk. Hvis du vil læse mere om koens liv, tryk her.

Sådan laver man mælk


Du kan trykke på billedet for at gøre det større.
 
  1. Mælken opbevares: Når koen er malket samler landmanden mælken fra malkekøerne i en stor tank.
  2. Mælken transporteres til mejeriet: Hver eller hver anden dag kommer en chauffør fra mejeriet i en tankbil for at hente mælken på gården. Tankbilen holder mælken kold på turen til mejeriet. Chaufføren fra mejeriet pumper mælken over i en tankbil, når han henter mælken på gården. Han tager først en prøve af mælken. Det kalder man en mælkeprøve. Chaufføren kører videre og henter mælk på andre gårde, inden han afleverer al mælken til et mejeri.
  3. Mælken undersøges igen: På mejeriet tager en mejerist imod mælken. På mejeriet kontrollerer mejeristen også mælken, inden den bliver pumpet over i en silotank. Mejeristen undersøger mælkens lugt, smag og udseende. Han sørger også for at få mælken igennem mejeriet. Andre undersøger også mælken. Flere gange om året sender landmanden prøver af køernes mælk til et laboratorium. Her undersøger en laborant mælken. Landmanden bruger blandt andet resultatet til at se, om køerne får det rigtige foder.
  4. Mælken centrifugeres: Fra silotanken løber mælken ind i en centrifuge. Her slynges den hurtigt rundt. Det får mælken til at skille sig i fløde og skummetmælk. Fløden lægger sig i midten af centrifugen og pumpes ud i toppen.
  5. Mælken standardiseres: Mejeristen blander mælk og fløde for at lave mejeriprodukter. De forskellige produkter indeholder ikke samme mængde mælk og fløde. Hvis mejeristen skal lave minimælk med 0,5 % fedt, blander han ikke så meget fløde i mælken. Han blander meget fløde i mælken, hvis han skal lave sødmælk med 3,5 % fedt. 
  6. Mælken homogeniseres: Fløde lægger sig øverst som små fedtkugler i mælken. Mejeristen gør fedtkuglerne mindre i en maskine. Fedtet spreder sig i mælken. Det hedder homogenisering. Næsten al mælk bliver homogeniseret.
  7. Mælken pasteuriseres: Mælken bliver varmet op i 15 sekunder for at slå mulige bakterier ihjel. Det kaldes pasteurisering. Mælken varmes op til 72 °C, hvis den skal bruges til drikkemælk eller ost. Skal mælken bruges til syrnede mælkeprodukter som for eksempel yoghurt, bliver den varmet op til 90 °C i 5 minutter.
  8. Mælken tappes og distribueres: Nu er mælken klar til at blive tappet på kartoner. Den bliver kørt ind på et kølelager. Her står mælken kold og klar til at blive hentet af en kølebil, som kører den ud til butikkerne.

Kender du de forskellige mælketyper? 

Her er de mest almindelige slags mælk du finder i butikken i Danmark. De adskiller sig primært på fedtindholdet.

  • Skummetmælk: Fedtindhold må højst være 0,5% og er som regel kun 0,1%. Det er den mest kaloriefattige mælk. 
  • Minimælk: Fedtindhold er typisk 0,4%. 
  • Letmælk: Fedtindhold 1,5%. 
  • Sødmælk: Fedtindhold mindst 3,5%.
  • Kærnemælk: Fedtindhold (0,5%) og syrlig smag. 
  • UHT-mælk: Kan have forskellig fedtindhold. UHT-mælk er varmebehandlet kraftigere end alm. drikkemælk og har en længere holdbarhed. Ved UHT-behandling (Ultra Høj Temperatur) opvarmes mælken til 140°C i 3-4 sek.
  • Mælkepulver: Er mælk uden vand. På mejeriet tørres vandet ud af mælken. Uden vand bliver mælk til pulver. Hvis du blander mælkepulver med vand, får du mælk igen. Mælkepulver indeholder de samme næringsstoffer som mælk på karton. Men det kan holde sig i længere tid. Mælkepulver bliver solgt til fjerne lande som Japan og Sydafrika.