Koen

Fakta om køer

Hvad vejer en ko? Hvor meget mælk giver en ko? Og hvad betyder mælken egentlig for klimaet? Det er blot nogle af de spørgsmål om køer, vi besvarer her på siden.

Hvor stammer koen fra?
Koen i Danmark
Kender du forskel på malkekøer og kødkvæg?
Hvornår er det en ko, en kalv, en kvie?
FAQ om koen
Koens ABC 

Hvor stammer koen fra?

Alle køer stammer fra uroksen. Uroksen var en stor okse, som blev fanget og tæmmet i Sydeuropa for cirka 8.000 år siden. De første køer kom til Danmark for cirka 5.000 år siden. 

Uroksen levede i Europa, Nordafrika og Asien. Vi ved meget om urokser, for der er fundet knogler mange steder. De ældste fund i Danmark er 10.000 år gamle. Knoglerne er fundet i moser. Der har tit været pilespidser i dem. Det viser, at danskerne har gået på jagt efter urokser. Der var kød nok på urokserne til at mætte mange munde.

Uroksen var kæmpestor. Den vejede 1.000 kilo og kunne være op til to meter ved skuldrene. Den var altså 50 cm højere end den sortbrogede malkeko, som vi kender i dag. Uroksen var stærk, energisk og hurtig. Den havde et stort hoved med tykke, lange og grå horn. Tyrens pels var sort, og koen var rødbrun. Pelsen var længere og tykkere, end den er hos køer i dag.

Uroksen græssede i åbne skovområder og på enge. Den levede i store flokke om vinteren. Om sommeren gik den i mindre flokke. I Sydeuropa har man fundet hulemalerier af urokser. Malerierne er 10-15.000 år gamle.

Hvor levede uroksen?

Som tiden gik, kom der flere mennesker på jorden. De fældede skove og begyndte at dyrke jorden. Det gav mindre plads til urokserne. De blev drevet sydpå til større skove. Men her var der heller ikke plads nok, og jagten på urokserne var hård. Den sidste urokse blev skudt i Polen i 1627.

Koen i Danmark

Der er forskellige slags køer. Nogle af dem er gode til at producere mælk, som vi kan drikke. Vi kalder dem for malkekøer. Andre køer er gode til at producere kød, som vi kan spise. Dem kalder vi for kødkvæg.

Kender du forskel på malkekøer og kødkvæg?

Der er mere end 570.000 malkekøer og næsten 250.000 kødkvæg i Danmark. De fleste malkekøer i Danmark bliver slagtet, når de har produceret mælk i tre år. 
De tre mest almindelige malkekoracer i Danmark er dansk holstein, jersey og rød dansk malkerace.

Dansk holstein

Dansk holstein er hvid og sort. Vi kalder dem også for sortbrogede malkekøer. Den giver cirka 32 liter mælk om dagen. Racen er en blanding af andre malkeracer, som stammer fra USA, Holland og Vestjylland. 7 ud af 10 danske malkekøer er dansk holstein.

Jersey

En jerseyko er lysebrun. Jerseykoen producerer cirka 22 liter mælk om dagen. Racen stammer fra øen Jersey i Den Engelske Kanal. 13 % af alle danske malkekøer
er jerseykøer.

Rød dansk malkerace

Rød dansk malkerace er rødbrun. Koen giver cirka 29 liter mælk hver dag. Den røde danske malkeko er en gammel dansk race. 6 % af alle danske malkekøer er røde danske malkekøer.

Kødkvæg er store og muskuløse. Deres muskler er gode til at lave bøffer eller oksesteg af. Deres kalve drikker den mælk, de laver. Kalvene bliver normalt slagtet, når de er omkring et år og vejer cirka 550 kilo. Der er forskellige racer af kødkvæg. De mest kendte er limousine og hereford.

Hereford

Kødkvæg af racen hereford har en mørkerød krop med en hvid underside og et hvidt hoved. Køerne vejer 650-800 kilo. Racen stammer fra England.

Limousine

Limousine kødkvæg har en lysebrun krop. Køerne vejer 700-800 kilo. Racen stammer fra Frankrig.

Hvornår er det en ko, en kalv, en kvie?

En kalv bliver født
En nyfødt kalv vejer 25-60 kilo. Landmanden tager kalven fra koen 12-24 timer efter, at den er født. Den får sin egen boks og lærer at æde foder og drikke vand. Senere flyttes den sammen med andre kalve. En kalv vokser sig hurtigt stor. Den tager mellem et halvt og et helt kilo på om dagen i løbet af det første halve år.

En kalv kan være en hun eller en han. Hunnerne er kviekalve, og hannerne er tyrekalve. Det er kviekalvene, som senere bliver til køer og kan producere mælk. De fleste tyrekalve bliver solgt til andre landmænd, som feder dem op til slagtekalve. Nogle tyrekalve bliver aflivet kort efter fødslen. Det sker, hvis landmanden mener, at det ikke kan betale sig at fede dem op.

Nyfødt kalv

En kvie
En kviekalv er voksen, når den er lidt over ét år. Nu er den en kvie. Landmanden kan ikke malke en kvie. Den producerer først mælk, når den har fået en kalv. Kvien bliver insemineret (gjort gravid), når den er lidt over et år (læs mere side 30). Kvien er drægtig i ni måneder, ligesom kvinder er gravide i ni måneder. En kvie er omkring to år, når den kælver første gang.

Kvier

Fra kvie til malkeko
Kvien bliver en malkeko, når den har fået en kalv. Landmanden kan malke koen 2-3 gange om dagen. En malkeko producerer meget mælk, lige efter at den har kælvet. Koen skal have en kalv mindst én gang om året, hvis den skal blive ved med at give meget mælk.

Den bliver insemineret igen 2-3 måneder efter, at den har kælvet. Landmanden stopper med at malke koen to måneder, inden den skal kælve. Det gør han for at give koens krop og yver en pause. Man siger, at koen går gold. Så snart koen har kælvet, fortsætter landmanden med at malke den. Det gør han, indtil koen igen skal kælve. Sådan bliver det ved i cirka tre år.

LÆS MERE: Hvad spiser en ko?

Malkeko med nyfødt kalv

Koen ender som en slagteko
De fleste malkekøer i Danmark bliver slagtet, når de har produceret mælk i tre år. De er omkring fem år og har fået tre kalve. Vi spiser kødet fra malkekoen, når den er slagtet. Hakket oksekød kommer ofte fra malkekøer.

Slagteko

FAQ om koen

Hvor meget vejer en ko? Hvad betyder det, når en ko er drægtig? Og hvor meget CO2 udleder en ko? Find svar her:

Hvor mange køer er der i Danmark? Der er mere end 570.000 malkekøer og næsten 250.000 kødkvæg i Danmark.

Hvad vejer en ko? En ko vejer mellem 400 og 600 kilo.

Hvor høj er en ko? En ko er 128-147 cm høj.

Hvor mange maver har en ko? En ko har fire maver: Vommen, netmaven, bladmaven og løben. LÆS OGSÅ: Hvor mange maver har en ko?

Hvor meget mælk giver en ko? En ko giver 22-32 liter mælk i døgnet.

Hvad spiser køer? Køer æder omkring 60 kilo foder om dagen. LÆS MERE: Hvad spiser en ko?

Hvad er ensilage? Ensilage er græs og majs, som landmanden har høstet og snittet i små stykker. Landmanden lægger det i en stor bunke og kører mange gange over bunken med en traktor. Det presser luften ud af bunken. Der kommer plastik over den. Det holder luften ude. Nu ligger ensilagen og gærer. Den danner stoffer, som får den til at holde sig frisk længe.

Hvor meget vand drikker en ko? En ko drikker cirka 100 liter vand på en dag.

Hvor længe sover en ko? En ko ligger ned i helt op til 14 timer i døgnet, men sover ikke i alle disse timer. Faktisk døser koen mere, end den sover. Den kan også stå op og tygge drøv, mens den døser.

Hvor længe er en ko drægtig? Når en ko er gravid, siger man, at den er drægtig. En ko er drægtig i ni måneder.

Hvor mange patter har en ko? En ko har fire patter. Hver patte hænger sammen med en mælkekirtel i yveret. Det er i mælkekirtlerne, at mælken bliver til.

Hvor mange kalve får en ko? En malkeko får omkring tre kalve i løbet af sit liv. 

Hvor gammel kan en ko blive? En malkeko slagtes typisk, når den er omkring fem år. Den naturlige levetid for en ko er noget længere, helt op til 25 år. LÆS MERE: Hvorfor slagtes en ko, når den er fem år?

Hvor sidder mørbraden på en ko? Mørbraden er en lille muskel, der sidder helt inde i kroppen. Den bliver derfor ikke brugt som muskler på ryg og ben. Det gør den meget mør. LÆS MERE: Hvor sidder mørbraden på en ko?

Hvor meget CO2 udleder en ko? En ko udleder CO2. Det samme gør vi mennesker og andre dyr. Denne udledning tages ikke med, når man ser på, hvor meget en ko belaster klimaet. Udledningen går nemlig lige op med den CO2, som planterne (koens foder) optager under fotosyntesen.

Læs mere om dansk oksekød og klimaet på altomoksekød.dk

Reelt set er det koens udledning af metan, der er et problem for klimaet. En ko udleder metan, når den bøvser, og metan er en drivhusgas ligesom CO2. Hver ko slipper omkring 500-600 liter metan ud om dagen. Landmanden får aldrig koen til at stoppe med at bøvse, men kan kan få den til at bøvse mindre. Det gør han fx ved at fodre den på en bestemt måde. En ko danner meget metan, når den æder roer. Den danner mindre, når den æder ensilage. Danske landmænd er gode til at fodre køerne, så de kun danner lidt metan. Faktisk er de danske køer blandt de køer i verden, som slipper mindst metan ud pr. kilo mælk, de producerer.  

Du kan læse mere om klimatiltag i kostalden på LF.dk.

Koens ABC

Hvad betyder drægtig? Hvad hedder det, når en ko føder? Og hvad er en kalv? Få svarene her:

Drægtig: Når koen er gravid

Kælve: Når en ko føder

Kalv: Koens unge

Ko: Hun, der har kælvet

Kvie: Ung ko, der endnu ikke har kælvet. En kvie er omkring 2 år, når den kælver for første gang

Tyr: Han (kalvens far)

Stud: Kasteret han, der ikke kan gøre en ko drægtig

Goldko: Ko, der fra 4-6 uger inden en kælvning ikke bliver malket