Koen

Bliv klogere på malkekøer og kødkvæg

Hvad vejer en ko? Hvor meget mælk giver en ko? Og hvad betyder mælken egentlig for klimaet? Det er blot nogle af de spørgsmål, vi besvarer her på siden.

Hvad hedder koens unger?

Drægtig: Når koen er gravid
Kælve: Når en ko føder
Kalv: Koens unge
Ko: Hun, der har kælvet
Kvie: Ung ko, der endnu ikke har kælvet
Tyr: Han (kalvens far)
Stud: Kastreret han, der ikke kan gøre en ko drægtig
Goldko: ko, der fra 4-6 uger inden en kælvning ikke bliver malket 

Kender du forskel på malkekøer og kødkvæg? 

Der er forskellige slags køer, og man plejer at dele dem op i malkekvæg og kødkvæg. Kødkvæget producerer også mælk, men ikke lige så meget som malkekvæg.

De tre mest almindelige malkekoracer i Danmark er dansk holstein, jersey og rød dansk malkerace.

Dansk holstein

Dansk holstein er hvid og sort. Vi kalder dem også for sortbrogede malkekøer. Den giver cirka 32 liter mælk om dagen. Racen er en blanding af andre malkeracer, som stammer fra USA, Holland og Vestjylland. 7 ud af 10 danske malkekøer er dansk holstein.

Jersey

En jerseyko er lysebrun. Jerseykoen producerer cirka 22 liter mælk om dagen. Racen stammer fra øen Jersey i Den Engelske Kanal. 13 % af alle danske malkekøer
er jerseykøer.

Rød dansk malkerace

Rød dansk malkerace er rødbrun. Koen giver cirka 29 liter mælk hver dag. Den røde danske malkeko er en gammel dansk race. 6 % af alle danske malkekøer er røde danske malkekøer.


Kødkvæg
er store og muskuløse. Deres muskler er gode til at lave bøffer eller oksesteg af. Deres kalve drikker den mælk, de laver. Kalvene bliver normalt slagtet, når de er omkring et år og vejer cirka 550 kilo. Der er forskellige racer af kødkvæg. De mest kendte er limousine og hereford.

Hereford

Kødkvæg af racen hereford har en mørkerød krop med en hvid underside og et hvidt hoved. Køerne vejer 650-800 kilo. Racen stammer fra England.

Limousine

Limousine kødkvæg har en lysebrun krop. Køerne vejer 700-800 kilo. Racen stammer fra Frankrig.

Malkekoens liv

En kalv bliver født
En nyfødt kalv vejer 25-60 kilo. Landmanden tager kalven fra koen 12-24 timer efter, at den er født. Den får sin egen boks og lærer at æde foder og drikke vand. Senere flyttes den sammen med andre kalve. En kalv vokser sig hurtigt stor. Den tager mellem et halvt og et helt kilo på om dagen i løbet af det første halve år.

En kalv kan være en hun eller en han. Hunnerne er kviekalve, og hannerne er tyrekalve. Det er kviekalvene, som senere bliver til køer og kan producere mælk. De fleste tyrekalve bliver solgt til andre landmænd, som feder dem op til slagtekalve. Nogle tyrekalve bliver aflivet kort efter fødslen. Det sker, hvis landmanden mener, at det ikke kan betale sig at fede dem op.

Nyfødt kalv

En kvie
En kviekalv er voksen, når den er lidt over ét år. Nu er den en kvie. Landmanden kan ikke malke en kvie. Den producerer først mælk, når den har fået en kalv. Kvien bliver insemineret (gjort gravid), når den er lidt over et år (læs mere side 30). Kvien er drægtig i ni måneder, ligesom kvinder er gravide i ni måneder. En kvie er omkring to år, når den kælver første gang.

Kvier

Fra kvie til malkeko
Kvien bliver en malkeko, når den har fået en kalv. Landmanden kan malke koen 2-3 gange om dagen. En malkeko producerer meget mælk, lige efter at den har kælvet. Koen skal have en kalv mindst én gang om året, hvis den skal blive ved med at give meget mælk.

Den bliver insemineret igen 2-3 måneder efter, at den har kælvet. Landmanden stopper med at malke koen to måneder, inden den skal kælve. Det gør han for at give koens krop og yver en pause. Man siger, at koen går gold. Så snart koen har kælvet, fortsætter landmanden med at malke den. Det gør han, indtil koen igen skal kælve. Sådan bliver det ved i cirka tre år.

Malkeko med nyfødt kalv

Koen ender som en slagteko
De fleste malkekøer i Danmark bliver slagtet, når de har produceret mælk i tre år. De er omkring fem år og har fået tre kalve. Vi spiser kødet fra malkekoen, når den er slagtet. Hakket oksekød kommer ofte fra malkekøer.

Slagteko