Kyllinger

Hvad er forskellen på fritgående kyllinger, økologiske kyllinger og konventionelle kyllinger? Hvad er en kyllings klimaaftryk? Og hvordan var det nu lige med salmonellarisikoen? Det og meget andet kan du få svar på her.

Hvordan dannes kyllingen?
Hvad spiser en kylling?
Dansk kylling er i særklasse
Sådan laver man kyllinger i Danmark
Tjek økologisk vs. konventionel kylling
Økologisk og konventionel kylling
Kyllinger og dyrevelfærd
Kyllinger og klima
Kylling og protein

Hvordan dannes kyllingen?

Høner og haner skal gå sammen og parre sig, for at ægget kan blive befrugtet og blive til en kylling. Fra ægget kommer i rugemaskiner, til det klækker, går der ca. 21 dage.

Men hvordan udvikler kyllingen sig egentlig inde i ægget?

Hvad spiser en kylling?

For at producere gode og sunde slagtekyllinger, skal de have godt foder. Fodersammensætningen tilpasses løbende af landmanden, så slagtekyllingerne får den bedst mulige næring.

Men hvad spiser en kylling egentlig?

 

Dansk kylling er i særklasse

Kylling er populær mad i mange danske hjem. Kødet er nemt at tilberede, findes i mange varianter af udskæringer og smager fantastisk. Men særligt det høje proteinindhold og lave indhold af fedt gør kyllingen ekstra populær. En undersøgelse fra 2019 viser, at forbrugerne placerer kylling i top tre som bedste kilde til protein.

Danske slagtekyllinger fik den 1. februar 2018 særstatus i EU, for den store danske indsats med at bekæmpe salmonella i slagtekyllingeproduktionen. Fjerkræbranchen har siden 90’erne arbejdet systematisk og målrettet med bekæmpelse af salmonella, og det store og vedholdende arbejde resulterede i, at EU har anerkendt Danmarks ansøgning om at give de danske slagtekyllinger særstatus. 

Sådan laver man kyllinger i Danmark

Kyllingeproduktionen i Danmark starter med kyllingernes forældre. Forældredyrene kommer fra Sverige som daggamle kyllinger. De starter i opdrætsanlæg, men bliver flyttet over i rugeægproduktionen, når de er 18 uger gamle. Her går høner og haner sammen. Når hønerne er ca. 22 uger gamle, begynder de at lægge æg.

Æggene indsamles og køres på et rugeri. Udrugningen af æggene foregår i skabe, hvor temperatur, luftfugtighed og bevægelse af æggene mest muligt ligner de forhold, som ægget ville have hos hønen.

Efter 21 dage klækker ægget, og kyllingen kommer ud. Kyllingerne bliver pakket i transportkasser og kørt ud til de landmænd, der producerer slagtekyllingerne. Typisk bliver der leveret omkring 40.000 kyllinger til en kyllingestald, og en producent kan ofte have flere stalde eller ’kyllingehuse’, som de ofte kaldes.

Landmanden har gjort klar til at modtage de daggamle kyllinger. Der er rent, tørt og varmt i stalden, og der er ny strøelse på gulvet. Strøelsen kan være spåner, halm eller spagnum.

I stalden styres temperatur og luftfugtighed ved hjælp af et klimaanlæg, så kyllingerne hele tiden har det bedst muligt. Foderet består mest af hvede og soja tilsat mineraler og vitaminer. Kyllingerne har hele tiden fri adgang til foder og vand, og kan gå frit rundt i stalden.

Når de er ca. 35 dage, vejer de 2100 g og er klar til slagtning. De økologiske kyllinger slagtes tidligst, når de er 56 dage gamle.

Slagteriet står for indfangningen af kyllingerne. Det foregår stille og roligt med en fangemaskine eller med håndindfangning.

Kyllingerne køres til slagteriet i transportkasser. Når stalden er tom, rengør og desinficerer landmanden huset. Det skal stå tomt og tørre helt ud, før det er klar til et nyt hold kyllinger. I hvert hus kan der produceres op til ni hold kyllinger om året.

Når kyllingerne ankommer til slagteriet, bliver de kontrolleret af en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen. Kyllingerne bliver bedøvet med elektrisk strøm og derefter slagtet. Den slagtede kylling bliver igen kontrolleret af en dyrlæge.
Derefter starter opskæring og produktion af de kyllingeprodukter, som forbrugerne kender. Det er hele kyllinger, udskæringer, marineret og krydret kyllingekød samt stegte og kogte produkter.

Læs også: Fakta om æg

Tjek på økologisk vs. konventionel kylling

Vidste du, at både fritgående, økologiske og konventionelle kyllinger skal kunne gå frit rundt i stalden? 
Og have fri adgang til både vådt og tørt? læs mere. 

Økologisk og konventionel kylling 

I Danmark er de to mest udbredte kyllingeproduktioner konventionel og økologisk, men der findes flere forskellige variationer af den konventionelle produktion. Der produceres ca. 110 mio. kyllinger i Danmark om året fordelt på 245 ejendomme. Derudover findes der også en lille andel af fritgående kyllinger. Nedenfor finder du en kyllingeguide, hvor du kan blive klogere på forskellene mellem konventionel og økologisk kylling.

Tabellen nedenfor beskriver de to produktionssystemers kendetegn: 

Kyllinger og dyrevelfærd 

Danske slagtekyllinger har god dyrevelfærd. Helt fra forældredyrene til rugeæg, til kyllingestalde, i transporten og til slagtning. Landmanden går gennem stalden flere gange dagligt for at holde øje med kyllingerne. Producenten kan bl.a. bedømme kyllingernes trivsel på, hvordan de opfører sig, og hvordan de pipper. Deres måde at pippe på kan være med til at fortælle landmanden, om kyllingerne har det godt eller ej. Hvis en kylling er svag, vurderer landmanden, om der skal behandling til eller om den skal aflives. Det er dog meget sjældent, at kyllingerne bliver syge og har behov for antibiotika, derfor bruges der næsten ingen antibiotika i den danske slagtekyllingeproduktion.

• Danske slagtekyllinger går frit rundt i stalden; ikke i bure
• Danske slagtekyllinger har fri adgang til vand og foder
• Danske slagtekyllinger har god trædepudesundhed
• Danske slagtekyllinger bliver ikke næbtrimmet
• Danske slagtekyllinger bedøves inden slagtning
  
  Der er i opdrættet af slagtekyllinger særligt fokus på:

• Slagtekyllingernes velfærd
• Slagtekyllingernes foder
• Sikring af fine trædepuder (fødder) hos slagtekyllingerne
• Staldens klima: temperatur, luftfugtighed og ventilation

Kyllinger og klima

Produktionen af kylling gør, at kylling er en klimaeffektiv kilde til animalsk protein. Klimabelastningen er lav fordi kyllingens vandforbrug er lavt, foderforbruget er lavt og der er kort transport til slagteriet. Kyllingen spiser kun 1,5 kg foder, for hvert kg. kylling der produceres. Det kan lade sig gøre, fordi der i slagtekyllingeproduktionen bruges en race, som er god til at omsætte foderet til kød på kroppen. Det betyder også, at en kylling i løbet af 5 uger kan gå fra at veje 45 g til at veje 2,1 kg.

Ifølge beregninger fra den grønne tænketank Concito udledes der 3,0 kg CO2 pr. kg kylling. Til sammenligning udledes der også 3,0 kg CO2 pr. kg plantefars (køderstatning).

Kylling og protein

Protein
Kylling er en central kilde til protein i danskernes kost. Kylling indeholder ca. 19 g protein pr 100 g. Protein er et af de tre makronæringsstoffer sammen med fedt og kulhydrat, som bidrager med energi til kroppen. Det er vigtigt for, at vores krop kan danne nyt væv og reparere musklerne efter fysisk arbejde. Men fungerer også, som kroppens ’vognmandsfirma’, da det bl.a. transporterer enzymer og hormoner rundt i kroppen.

Fedt
Mens indholdet af protein er højt, er fedtindholdet lavt. Kylling indeholder i gennemsnit kun ca. 6% fedt, afhængig af hvilken udskæring, der er tale om. Ved at spise kylling frem for andre typer af kød, kan man sænke indholdet af mættet fedt i kosten, som primært kommer fra animalske produkter.

Kylling i køkkenet
Kylling kan tilberedes på et hav af måder både som hel, udskåret eller hakket. Man kan koge eller stege kødet, komme det i ovnen eller bruge det i en sammenkogt ret. Det magre kød skal dog tilberedes mere nænsomt end kød med meget fedt. Kyllingens milde smag betyder, at kødet kan krydres, som man har lyst. De mange varianter gør, at kylling er nemt at gå til, uden at man bliver træt af det.

Vidste du, at... 

• I Danmark er der omkring 200 slagtekyllingeproducenter fordelt på 220 ejendomme.
  
  
• Vi har tre forskellige slags kyllingeproduktioner; fritgående kyllinger, økologiske kyllinger og konventionelle kyllinger.
  
  
• Konventionelle kyllinger udgør omkring 95 % af den samlede produktion. Dernæst er den mest udbredte produktion økologiske kyllinger.
  
  
• Der findes flere forskellige racer til kyllingeproduktion. De mest udbredte er Ross, Ranger Gold, Hubbard og Rustic Gold.