Hvordan snakker grise sammen?

Hvordan snakker grise?

Grise taler med hinanden gennem hvin og andre lyde, ved at puffe til hinanden og gennem deres adfærd og tilnærmelser. Rangorden er vigtig i en griseflok. Det betyder, at der er forskel på, hvor meget de forskellige grise bestemmer.

Grisen har mange måder at snakke med andre grise på. Den et flokdyr og vil helst være sammen med andre grise. Når grisene lever udendørs, opfører de sig næsten som vildsvin. De danner små flokke, der består af søer, smågrise og ungdyr. Ornerne går for sig selv og er kun sammen med flokken, når de skal parre sig med søerne.

Bruger grisen også trynen til at snakke med?

Lugtesansen er meget vigtig for grisen. Den lugter og føler sig frem med trynen, når den roder i jorden efter føde, eller når den skal genkende en anden gris. Den bruger også lugtesansen, når den skal parre sig. I Frankrig træner man grise til at lugte sig frem til trøfler. Trøfler er svampe, som vokser nede i jorden, og som mange mennesker synes smager fantastisk. Men trøflerne er meget svære at finde for mennesker.

Hører grise godt?

Grisen hører godt, og den bruger mange forskellige lyde. Man ved, at grise siger mere end 20 forskellige lyde, når de snakker med hinanden. Der er bestemte lyde, når de hviler, truer, søger føde, dier, leger eller parrer sig. Når grisen skal høre noget tydeligt, drejer den hovedet i den retning, hvor lyden kommer fra.

Lyde betyder meget, når pattegrisene skal have mælk. Når pattegrisene er sultne, samles de ved patterne. De finder deres pat, og soen grynter langsomt. Pattegrisene begynder at sutte på patterne, og soens grynten ændres til hurtige grynt, der kommer lige efter hinanden. Kort efter løber mælken ned i patterne, og mælken strømmer ind i munden på grisene i 15-20 sekunder – så har de fået nok. Når grisene har fået mælk, stopper soen med at grynte.

Hvilken gris bestemmer?

I flokken bestemmer nogle søer mere end andre. Der er en fast rangorden. Hver so har kæmpet sig til en særlig rang. Søerne kender hinanden på lugten og udseendet og ved, hvem der er dominerende, og hvem der ikke er. Fungerer rangordenen godt, er der fred og ro i flokken.

Det er de ældste, stærkeste og tungeste søer, der har den højeste rang. Når to søer mødes, stopper de op og kikker på hinanden. De går langsomt mod hinanden, rejser børsterne, grynter og snuser. Genkender de hinandens lugt, går de roligt videre. Men er det en fremmed so, der er kommet til flokken, skal den finde sin plads i rangordenen. Søerne slås med den fremmede so for at finde ud af, hvem der er den stærkeste. Det er de søer med den højeste rang i flokken, der tager kampen op med den ny. 

Sådan foregår det, når to søer mødes og skal finde deres rangorden:

1. To søer, der ikke kender hinanden, mødes. De snuser til hinanden og går rundt om hinanden i cirkler. 

1. To søer, der ikke kender hinanden, mødes. De snuser til hinanden og går rundt om hinanden i cirkler.

2. De udstøder dybe grynt og skraber med forbenene i jorden. 

2. De udstøder dybe grynt og skraber med forbenene i jorden.

3. De stiller sig skulder ved skulder og presser sig hårdt mod hinanden samtidig med, at de går rundt i cirkler. 

3. De stiller sig skulder ved skulder og presser sig hårdt mod hinanden samtidig med, at de går rundt i cirkler.

4. De forsøger at bide i hinandens ører, hals eller forben. 

4. De forsøger at bide i hinandens ører, hals eller forben.

5. Til sidst giver den svageste op. Den trækker sig tilbage med åben mund og løftet hoved, mens den hviner højt.

5. Til sidst giver den svageste op. Den trækker sig tilbage med åben mund og løftet hoved, mens den hviner højt.