Hvor sidder mørbraden på en gris? Se udskæringer af gris her!

Hvor sidder mørbraden på en gris?

Hvor sidder mørbraden på en gris? Og hvad er et spoleben? Og skanken? Her kan du læse mere om, hvor de forskellige udskæringer på en gris kommer fra, og hvordan en gris ser ud indeni.

Der er mange forskellige udskæringer af grisen og lige så mange gode opskrifter på gris. De forskellige udskæringer smager også forskelligt. Nedenfor kan du se alle udskæringerne, man kan lave på en gris. (Bemærk dog, at udskæringerne er anderledes i f.eks. Italien).  

Vil du vide mere om grisekød og madlavning? Find information her.

Hvad bruger vi grisen til?

Det bliver grisen brugt til

 

1. Hoved: til sylte og pølser.
2. Nakkekam: til steg eller til koteletter, f.eks 
grillen om sommeren
3. Bov: til rullesteg, hakket kød til f.eks. frikadeller og medisterpølse.
4. Svinekam: til flæskesteg med flæskesvær, koteletter eller røget som hamburgerryg.
5. Skank: til ovnstegt skank eller kogt skank til f.eks. suppe og sylte. 

6. Grisetæer: til syltede grisetæer i gelé.
7. Svinebryst: til stegt flæsk, ribbenssteg,
bacon og revelsben.
8. Slag: til rullepølse og rullesteg.
9. Skinke: til skinkemignon, skinkeculotte, skinkeschnitzler, wokstrimler og hakket kød.
10. Mørbrad: til steg og bøffer.
11. Indmad - lever, hjerte, nyrer: til stegt
lever, leverpostej, stegte hjerter og finker.
12. Ører: tørret til hundesnacks.
13. Hale: kan koges i f.eks. suppe.
14. Tryne: til kød- og benmel.
15. Tunge: kogt tunge til pålæg.
16. Kæber: til simreret.
Man bruger også:

Blod: til blodpølse, dyrefoder.
Flommen: fedt til leverpostej, krydderfedt, spæk.
Stegeben: til stegeben med lidt kød på.
Lunger og mave: til katte- og hundefoder.

 

Hvilke udskæringer får vi fra grisen?

Grisens udskæringer

​Klik på billedet for at gøre det større.

Vil du læse om udskæringer fra andre slags kød? Klik her. 

Hvordan ser en gris ud indeni?

 

Grisehjerte
Hjertet er en muskel, der sørger for, at blodet sendes rundt i kroppen. Med rytmiske bevægelser pumpes blodet til de 2 lunger, til hovedet, til benene, til maven og andre indvolde. Hjertet sørger for, at kroppen hele tiden får nyt, iltet blod. Bemærk, at man kun kan købe et opskåret svinehjerte. Dyrlægerne på slagteriet har undersøgt hjertet på forhånd.


Griselever
Leveren er stor og mørkerød. Den sidder i nærheden af grisens tarme. I leveren finder du sener og blodårer. Leveren opsamler næringsstoffer og laver galde. Galden opsamles i en galdeblære, hvorfra det ledes til tyndtarmen. Galden opløser fedt. Fedtet opsuges i tarmen og bruges af grisen som energi.  købe et opskåret svinehjerte. Dyrlægerne på slagteriet har undersøgt hjertet på forhånd.

 

Grisenyrer
Ligesom andre pattedyr har grisen 2 nyrer. Nyrerne fjerner affaldsstoffer fra blodet. Affaldsstofferne løber fra nyren gennem urinlederen til blæren, hvorfra grisen tisser urinen ud.

Hvordan ser grisens skelet ud?

Ekstra ribben

Normalt har en gris 15 par ribben. Men Dansk Landrace har 16 par ribben. I en lang periode har landmændene valgt de længste grise fra i et kuld og brugt dem i avlsarbejdet. Det betyder, at en lang orne har parret en lang so. Derfor har Dansk Landrace efterhånden fået et ekstra sæt ribben. Det er en fordel, fordi der sidder mere bacon på en lang gris.

Smag på grisen

Hvis du skulle beskrive smagen af grisekød med ord, hvad ville du så sige? Du kan downloade smagshjulet for grisekød ved at klikke på billedet nedenfor. Smagshjulet klæder dig på til at vide, hvilke smagsnuancer gris indeholder.  

Smagshjul gris

Du kan læse mere om grisekød i madlavning på goderaavarer.dk. Du kan også finde opskrifter på gladforgris.dk eller på voresmad.dk