Hvor bor grisen?

Der er mange forskellige måder at holde grise på. De allerfleste grise lever indendørs i en grisestald. Nogle grise har et liv udenfor i en indhegning. Her kan du læse om, hvordan grisen bor i en grisestald og hvordan de bor i det fri.

I en grisestald bor der mange grise - det kaldes en grisebesætning. I stalden findes der forskellige afdelinger for forskellige slags grise og forskellige funktioner.

Hvordan ser en grisestald ud?
Går grise i bad?
Hvad betyder løsdrift?
Nogle grise går i dybstrøelse. Hvad er det?
Hvordan er soens arbejdsliv?
Hvordan ser slagtegrisens liv ud?

Hvordan ser en grisestald ud?

En grisestald består typisk af flere afdelinger. I hver afdeling er der flere stier. I de fleste nyere grisestalde er gulvet – eller dele af gulvet – i stierne drænet eller har spalter, så urin og afføring ikke bliver liggende, men falder ned. Dyrene undgår derved at ligge og gå i deres eget møg. Et spaltegulv betyder, at gulvet består af en række bjælker og spalter. På et fast gulv er der overhovedet ingen spalter, mens der på et drænet gulv findes både spalter og fast.

I de fleste moderne stalde er der fast eller drænet gulv i en del af stien og spalter i en anden del. Når grisene lægger sig ned, vil de vælge at lægge sig på det tørre og rene, faste gulv. Nogle gange ser man grise ligge på spaltegulvet; det er ofte fordi, de har det varmt. Spaltegulvet er normalt det køligste sted i stien.

Stier til smågrise er ofte indrettet således, at der i den ene ende af stien, hvor der er fast gulv, er lavet overdækning. Overdækningen skaber en lille hule, hvor der er varmere end i resten af stien.

Går grise i bad?

Grise kan ikke svede, så det er vigtigt, at de ikke får det for varmt i stalden. Derfor bliver de overbruset med vand i et kort øjeblik med faste intervaller, f.eks. når det er varmt om sommeren.

Hvad betyder løsdrift?

De fleste grise går i løsdrift. Løsdrift betyder, at grisene lever sammen i en flok. Alle smågrise og slagtesvin lever på denne måde. De fleste søer går også i løsdrift, men i perioden omkring den tid, hvor de skal løbes (insemineres), og omkring den tid, hvor de skal fare (føde), står de fleste søer enkeltvist i bokse. Der kan også være bokse i en sti med løsdrift; her kan grisene gå ind og ud af boksene, som de vil. De går typisk ind i boksen for at få fred fra de andre grise, mens de spiser.

Nogle grise går i dybstrøelse. Hvad er det?

Dybstrøelse betyder, at stien – eller dele af den – er dækket af et lag halm. Grisene, der går i dybstrøelse, får hver dag, eller efter behov, frisk halm oven på det gamle. Mængden af halm vokser dag for dag. Typisk tømmes stalden for gødning og halm efter hvert hold grise, eller et par gange om året, alt efter hvad det er for grise, der går i stalden.

Hvordan er soens arbejdsliv?

Soens arbejdsliv begynder i løbestalden, når den er ca. 8 måneder gammel. Her løbes (parres) soen for første gang med en orne eller bliver insemineret med ornesæd. Soen er i løbestalden i 5 uger, eller indtil landmanden er sikker på, at den er drægtig. 

Så flyttes soen til drægtighedsstalden. Her går den i 11 uger sammen med andre søer i løsdrift.

En uge før soen skal fare, flyttes den til farestalden. Her går den alene. Når den har faret, bliver den i farestalden, indtil pattegrisene er ca. 4-5 uger. Så vænnes grisene fra soen, og soen flyttes tilbage til løbeafdelingen. Inden for 5 dage kommer den i brunst og kan løbes igen. Og sådan fortsætter soens arbejdsliv.

Når soen har faret omkring 7 gange, får den ikke længere det antal pattegrise, som landmanden forventer. Den er nu gammel, sendes til slagtning og ender som “pølseso”.

Hvordan ser slagtegrisens liv ud?

0 til 5 uger gamle pattegrise: Den drægtige so flyttes til den stald, hvor den skal fare, dvs. føde. Det kaldes farestalden. Her skal den først vænne sig til de nye omgivelser, før fødslen går i gang. En nyfødt gris vejer omkring 1,4 kg og kan stå, gå, se, høre og søge efter soens patter. De fleste landmænd halekuperer pattegrisenes haler for at forebygge halebid. Det sker, når pattegrisene sutter eller bider for meget på hinandens haler.

Mange hangrise bliver kastrerede, inden de er cirka 1 uge gamle. Det betyder, at testiklerne fjernes. Det gør man for at undgå, at kødet kommer til at lugte af orne. Så kan det nemlig ikke sælges. Når pattegrisene har gået hos soen i 4-5 uger, vænnes de fra. Grisene vejer nu cirka 7 kg.

5 til 12 uger gamle smågrise: Grisene flyttes fra soen over til en smågrisestald. Temperaturen i stalden styres, så der er tilpas varmt til smågrisene. Nogle landmænd sætter grisekuldet i den samme sti. Grisene kender hinanden på lyde og lugte. Andre landmænd blander forskellige kuld, så op mod 30-50 smågrise går i den samme grisesti. Smågrisene skal helst vokse så hurtigt som muligt. Når de vejer omkring 35 kg og er ca. 12 uger gamle, flyttes de videre til slagtesvinestaldene.

Nogle landmænd beholder slagtegrisene på gården, andre sælger dem videre til landmænd, der udelukkende lever af at fodre slagtegrise op. Nogle smågrise bliver også solgt til udlandet. Så bliver de kørt til gårde, typisk i Tyskland og Polen, for at blive fodret op der. 

12 til 25 uger gamle grise fodres op til slagtegrise: Grisene flyttes ind i nyvaskede slagtesvinestalde. Landmanden har renset staldene, så man undgår, at smitten fra en måske syg gris, der tidligere har boet i stalden, overføres til de nye beboere. De næste mange uger går med at fodre grisene op. En slagtegris tager op til 1 kg på om dagen.

Slagtegrisen på 25 uger: Når slagtegrisen er omkring et halvt år og vejer cirka 110 kg, slagtes det. Det har så meget magert kød, som en slagtegris skal have. Hvert enkelt dyr mærkes eller tatoveres med landmandens mærke, så man på slagteriet kan se, hvor slagtegrisen kommer fra. Transporten sker på store lastbiler med plads til slagtegrise i flere etager.

Derefter køres grisene til slagteriet. Det kan du læse mere om her.