Andre produkter fra slagtegrisen.

Hvad får vi fra grisen?

I Danmark er vi dygtige til at producere grise med høj spisekvalitet, høj fødevaresikkerhed, og på en klimavenlig måde. Og så er grisene meget ensartede så man kan være sikker på at få samme høje kvalitet hver gang. Vi sælger meget af kødet til udlandet, men grisen bliver også brugt til mange andre ting, bl.a. medicin, børster, handsker, kosmetik, biogas mv.

I Danmark er der over 12. millioner svin (2019), og langt størstedelen bliver slagtet for at give grisekød. Her kan du læse om, hvordan grisen bliver til kød i køledisken - og om hvad grisen ellers bliver brugt til.

Når slagtesvinet er omkring et halvt år og vejer ca. 110 kg, slagtes det. Det har så meget magert kød, som et slagtesvin skal have. Hvert enkelt dyr mærkes eller tatoveres med landmandens mærke, så man på slagteriet kan se, hvor slagtesvinet kommer fra.

Hvad sker der på slagteriet?

  1. Transporten til slagteriet sker på store lastbiler med plads til slagtesvin i flere etager. Når bilen ankommer til slagteriet, gennes slagtesvinene ud.
  2. Dyrlægen kontrollerer, at dyrene er sunde og raske og har det godt efter transporten. Derefter må slagtesvinene vente på, at det bliver deres tur til at blive slagtet.
  3. Slagtesvinene vandrer ind i slagteriet. I små grupper sluses de ind i en lukket bedøvelseskasse, hvor de bedøves ved at indånde kuldioxid, CO2.
  4. Det bedøvede slagtesvin hænges op i benene, og en slagter fører en kniv monteret på en slange ind i halspulsåren tæt ved hjertet. Hjertet pumper blodet ud, og det opsamles i en beholder. Slagtesvinet dør af blodtabet.
  5. Hvert slagtesvin bliver kørt ind i en dampkabine, hvor dampen får hårene til at løsne sig, og det yderste lag af huden blødes op. Herefter kører slagtesvinet igennem en skrabe/børste-maskine, der minder om den, man kører biler igennem, når de skal vaskes. Maskinen gør slagtesvinet rent udenpå og renser hår væk.
  6. Tarme og indvolde tages ud med en maskine. Slagtesvinet kører videre til en ny maskine, der skærer kroppen i 2 halvdele.
  7. Dyrlæger undersøger indvoldene og slagtekroppen for sygdomme, og er slagtesvinet raskt, køres det videre frem i slagteriet.
  8. Svinekroppene bliver målt, vejet og stemplet.
  9. Kroppene kører ind i en frysetunnel på minus 20 grader. Her er de i knap 2 timer. Derefter kører svinekroppene ind i et kølerum, hvor de hænger i min. 16 timer. Nu har de en temperatur på 5 grader, hvilket svarer til temperaturen i et køleskab.
  10. Derefter bliver kroppene parteret. Slagterne skærer kødet i mindre stykker. Det pakkes og sendes enten til udlandet eller ud i de danske butikker. På mindre end et døgn er slagtesvinet fordelt til butikkernes kølediske.

Hvad bliver grisen også brugt til?

Ikke alt på grisen kan spises, men det betyder ikke at man lader noget gå til spilde. Næsten alt på grisen bliver brugt. Her nogle eksempler:
 

Hud og skind
Når en gris er slagtet, skærer man af og til huden fra. Huden renses for fedt og hår og garves. Når man garver hud, bliver det et blødt og rent stykke skind, som ikke rådner eller lugter. Skindet kan bruges til punge, tasker, sko, skindfrakker, læderveste m.m.
Hvis huden ikke skal bruges til skind, bliver den siddende på kødet. Flæskestegen får sprød svær, når den steges. Flæskesvær er stegt grisehud. Af huden laves også gelatine, som bruges til vingummi, husblas, tabletter, kosmetik og endda til film.

Hår
Grisens lange hår skæres af og bruges til børster eller pensler. Mange børster er i dag lavet af plastic eller plantedele. Men der er stadig mange steder, hvor man kan købe svinebørster og svinepensler.

Tarme
Grisens tarme renses og skylles. Herefter bruges de som pølseskind til grillpølser eller medisterpølser. Se på varedeklarationerne næste gang du køber pølser. Ofte står der naturtarm.

Blæren
Svineblæren kan renses og garves. Det hvide, gennemsigtige og seje stykke ”skind” blev før i tiden brugt til trommeskind. I dag bruger man som regel plastic.

Medicin
Grisens indvolde ligner på mange måder menneskets. Derfor har man i mange år fremstillet medicin til menne-sker fra grise. Mennesker med sukkersyge har f.eks. været afhængige af insulin fra grisens bugspytkirtel. I dag laves insulin syntetisk, det vil sige kunstigt. Mange læger arbejder med at bruge grisen som donor. Det betyder, at man måske i fremtiden kan overføre et svinehjerte til et menneske, der har brug for et nyt hjerte. Nogle mennesker går allerede i dag rundt med hjerteklapper fra en gris.

Fedt
Fedt fra slagtede grise smeltes og bruges til krydderfedt og dyrefoder.

Brændstof til biler
Grise, som dør eller aflives, inden de skal slagtes, bruges bl.a. til at lave brændstof til biler. Biodiesel laves nemlig af raps og animalsk fedt, der f.eks. kommer fra døde grise.