Dansk svineproduktion - Hvad får vi fra grisen?

I Danmark er vi dygtige til at producere grise med høj spisekvalitet, høj fødevaresikkerhed, og på en klimavenlig måde. Og så er grisene meget ensartede så man kan være sikker på at få samme høje kvalitet hver gang. Vi sælger meget af kødet til udlandet, men grisen bliver også brugt til mange andre ting, bl.a. medicin, børster, handsker, kosmetik, biogas mv. Læs mere om dansk svineproduktion her.

Hvor mange grise er der i Danmark? 

I Danmark er der over 12 millioner grise (2019), og langt størstedelen bliver slagtet for at give grisekød eller svinekød (ordene bruges synonymt). Her kan du læse om, hvordan grisen bliver til kød i køledisken - og om hvad grisen ellers bliver brugt til.

Hvor gammel er en gris når den slagtes?

Når slagtesvinet er omkring et halvt år og vejer ca. 110 kg, slagtes det. Det har så meget magert kød, som et slagtesvin skal have. Hvert enkelt dyr mærkes eller tatoveres med landmandens mærke, så man på slagteriet kan se, hvor slagtesvinet kommer fra. Nedenfor kan du læse om slagtegrisens liv.

0 til 5 uger gamle pattegrise: Den drægtige so flyttes til den stald, hvor den skal fare, dvs. føde. Det kaldes farestalden. Her skal den først vænne sig til de nye omgivelser, før fødslen går i gang. En nyfødt gris vejer omkring 1,4 kg og kan stå, gå, se, høre og søge efter soens patter. De fleste landmænd halekuperer pattegrisenes haler for at forebygge halebid. Det sker, når pattegrisene sutter eller bider for meget på hinandens haler.

Mange hangrise bliver kastrerede, inden de er cirka 1 uge gamle. Det betyder, at testiklerne fjernes. Det gør man for at undgå, at kødet kommer til at lugte af orne. Så kan det nemlig ikke sælges. Når pattegrisene har gået hos soen i 4-5 uger, vænnes de fra. Grisene vejer nu cirka 7 kg.

5 til 12 uger gamle smågrise: Grisene flyttes fra soen over til en smågrisestald. Temperaturen i stalden styres, så der er tilpas varmt til smågrisene. Nogle landmænd sætter grisekuldet i den samme sti. Grisene kender hinanden på lyde og lugte. Andre landmænd blander forskellige kuld, så op mod 30-50 smågrise går i den samme grisesti. Smågrisene skal helst vokse så hurtigt som muligt. Når de vejer omkring 35 kg og er ca. 12 uger gamle, flyttes de videre til slagtesvinestaldene.

Nogle landmænd beholder slagtegrisene på gården, andre sælger dem videre til landmænd, der udelukkende lever af at fodre slagtegrise op. Nogle smågrise bliver også solgt til udlandet. Så bliver de kørt til gårde, typisk i Tyskland og Polen, for at blive fodret op der. 

12 til 25 uger gamle grise fodres op til slagtegrise: Grisene flyttes ind i nyvaskede slagtesvinestalde. Landmanden har renset staldene, så man undgår, at smitten fra en måske syg gris, der tidligere har boet i stalden, overføres til de nye beboere. De næste mange uger går med at fodre grisene op. En slagtegris tager op til 1 kg på om dagen.

Slagtegrisen på 25 uger: Når slagtegrisen er omkring et halvt år og vejer cirka 110 kg, slagtes det. Det har så meget magert kød, som en slagtegris skal have. Hvert enkelt dyr mærkes eller tatoveres med landmandens mærke, så man på slagteriet kan se, hvor slagtegrisen kommer fra. Transporten sker på store lastbiler med plads til slagtegrise i flere etager.

Derefter køres grisene til slagteriet. Det kan du læse mere om her.

LÆS OGSÅ: Lær grisens lyde at kende

Hvad sker der på slagteriet?

1. Transporten til slagteriet sker på store lastbiler med plads til slagtesvin i flere etager. Når bilen ankommer til slagteriet, gennes slagtesvinene ud.
2. Dyrlægen kontrollerer, at dyrene er sunde og raske og har det godt efter transporten. Derefter må slagtesvinene vente på, at det bliver deres tur til at blive slagtet.
3. Slagtesvinene vandrer ind i slagteriet. I små grupper sluses de ind i en lukket bedøvelseskasse, hvor de bedøves ved at indånde kuldioxid, CO2.
4. Det bedøvede slagtesvin hænges op i benene, og en slagter fører en kniv monteret på en slange ind i halspulsåren tæt ved hjertet. Hjertet pumper blodet ud, og det opsamles i en beholder. Slagtesvinet dør af blodtabet.
5. Hvert slagtesvin bliver kørt ind i en dampkabine, hvor dampen får hårene til at løsne sig, og det yderste lag af huden blødes op. Herefter kører slagtesvinet igennem en skrabe/børste-maskine, der minder om den, man kører biler igennem, når de skal vaskes. Maskinen gør slagtesvinet rent udenpå og renser hår væk.
6. Tarme og indvolde tages ud med en maskine. Slagtesvinet kører videre til en ny maskine, der skærer kroppen i 2 halvdele.
7. Dyrlæger undersøger indvoldene og slagtekroppen for sygdomme, og er slagtesvinet raskt, køres det videre frem i slagteriet.
8. Svinekroppene bliver målt, vejet og stemplet.
9. Kroppene kører ind i en frysetunnel på minus 20 grader. Her er de i knap 2 timer. Derefter kører svinekroppene ind i et kølerum, hvor de hænger i min. 16 timer. Nu har de en temperatur på 5 grader, hvilket svarer til temperaturen i et køleskab.
10. Derefter bliver kroppene parteret. Slagterne skærer kødet i mindre stykker. Det pakkes og sendes enten til udlandet eller ud i de danske butikker. På mindre end et døgn er slagtesvinet fordelt til butikkernes kølediske.

LÆS OGSÅ: Hvor sidder mørbraden?

Hvad bliver grisen også brugt til?

Ikke alt på grisen kan spises, men det betyder ikke at man lader noget gå til spilde. Næsten alt på grisen bliver brugt. Her nogle eksempler:
 

Hud og skind
Når en gris er slagtet, skærer man af og til huden fra. Huden renses for fedt og hår og garves. Når man garver hud, bliver det et blødt og rent stykke skind, som ikke rådner eller lugter. Skindet kan bruges til punge, tasker, sko, skindfrakker, læderveste m.m.
Hvis huden ikke skal bruges til skind, bliver den siddende på kødet. Flæskestegen får sprød svær, når den steges. Flæskesvær er stegt grisehud. Af huden laves også gelatine, som bruges til vingummi, husblas, tabletter, kosmetik og endda til film.

Hår
Grisens lange hår skæres af og bruges til børster eller pensler. Mange børster er i dag lavet af plastic eller plantedele. Men der er stadig mange steder, hvor man kan købe svinebørster og svinepensler.

Tarme
Grisens tarme renses og skylles. Herefter bruges de som pølseskind til grillpølser eller medisterpølser. Se på varedeklarationerne næste gang du køber pølser. Ofte står der naturtarm.

Blæren
Svineblæren kan renses og garves. Det hvide, gennemsigtige og seje stykke ”skind” blev før i tiden brugt til trommeskind. I dag bruger man som regel plastik.

Medicin
Grisens indvolde ligner på mange måder menneskets. Derfor har man i mange år fremstillet medicin til mennesker fra grise. Mennesker med sukkersyge har f.eks. været afhængige af insulin fra grisens bugspytkirtel. I dag laves insulin syntetisk, det vil sige kunstigt. Mange læger arbejder med at bruge grisen som donor. Det betyder, at man måske i fremtiden kan overføre et svinehjerte til et menneske, der har brug for et nyt hjerte. Nogle mennesker går allerede i dag rundt med hjerteklapper fra en gris.

Fedt
Fedt fra slagtede grise smeltes og bruges til krydderfedt og dyrefoder.

Brændstof til biler
Grise, som dør eller aflives, inden de skal slagtes, bruges bl.a. til at lave brændstof til biler. Biodiesel laves nemlig af raps og animalsk fedt, der f.eks. kommer fra døde grise.

Vil du vide mere om grisekød og klimaet? Læs her.