Gris

Find grisens ABC og 12 andre ting her

Hvad vejer en gris? Hvad hedder det, når en gris føder? Hvor mange grise har vi i Danmark, og hvad spiser en gris egentlig? Det er blot nogle af de spørgsmål, vi besvarer her på siden.

 

Hvad er den mest almindelige gris i Danmark?
Hvor meget sover en gris?
Er grisen et renligt dyr?
Kan en gris svede?
Er grisen et nysgerrigt dyr?
Hvor klog er en gris?
Hvorfor er grisens lugtesans vigtig?
Hvor længe er en gris drægtig (gravid)?
Bygger grisen rede?
Hvor meget vejer en nyfødt gris?
Leger grise?
Hvordan ser et vildsvin ud?
Grisens ABC 

Hvad er den mest almindelige gris i Danmark?

De griseracer, man møder hos den danske landmand, er Landrace, Yorkshire og Duroc. De har alle deres særlige kendetegn og fordele. Derfor er de fleste grise, der sendes til slagtning, ”gadekryds”. Landmanden krydser de 3 griseracer. Det betyder, at han f.eks. lader en Landrace-so parre sig med en Yorkshire-orne. Grisene bliver en blanding af de 2 racer. Af og til har de bedre egenskaber end deres forældre, f.eks. får de voksne blandingssøer flere grise pr. kuld. Duroc bruges som orner til blandingssøerne.

Landrace 

Landrace
Landrace har lyserød hud med lyse børster. Ørerne er store og hænger ned foran øjnene. Soen får ca. 15 grise pr. fødsel. Den har meget mælk i patterne, så der er mange grise, der overlever. Landrace er ikke fed, men den har meget kød på kroppen. Det betyder, at når en voksen gris slagtes, giver den mange kilo svinekød. Landrace er en meget populær gris, også i andre lande. Så Danmark sælger, ud over svinekødet, også levende dyr – som avlsdyr.

Yorkshire 

Yorkshire
Denne gris kommer oprindelig fra England. Den har lyserød hud og lyse børster. Kroppen er lang, hovedet er kort, og ørerne står lige op. Yorkshire-soen får ca. 15 grise pr. fødsel, og den passer godt på sine unger. Smågrisene vokser hurtigt. Yorkshire har meget magert kød.

Duroc

Duroc
Duroc-racen er rødbrun med mørke børster. Grisens krop er kort, og ørerne hænger ned foran øjnene. Den giver lidt mindre kød end de andre griseracer, men den vokser til gengæld hurtigere. Durocen stammer oprindelig fra USA og Canada. Den får ca. 10 grise pr. kuld.

Hvor meget sover en gris?

Når grisen lever udenfor, bruger den 6-7 timer om dagen på at rode i jorden og finde føde. Den er aktiv om morgenen og sent om eftermiddagen. Resten af tiden sover og hviler den sig. Holdes den i en stald, sover den 19-20 timer i døgnet og æder cirka 1 time om dagen.

Er grisen et renligt dyr?

I modsætning til sit ry er grisen et meget renligt dyr. Holdes grisene udendørs, eller er der plads nok i stalden, indretter de et område, som de bruger til toilet og et andet område, hvor de sover. Soveområdet holdes så rent og tørt som muligt. Smågrisene lærer at være renlige. De voksne viser smågrisene, at der er et område til afføring og urin og et område, hvor de sover. Får smågrisene ikke lært det, lærer de det måske aldrig. Hvis der holdes for mange grise sammen på et område, blandes toilet og soveplads sammen.

Grisen renser og plejer sin krop ved at gnubbe sig op ad f.eks. træstammer eller store sten. På den måde fjerner den tørret mudder. Klør det på hovedet eller halsen, kradser den sig med bagbenet. Den slikker sig aldrig ren med tungen.

Kan en gris svede?

Grisen er meget følsom over for varme. Den er nemlig ikke særlig godt indrettet til at klare, at det bliver alt for varmt. Den har ikke meget hår på kroppen, der kan beskytte den mod solens stråler. Opholder den sig direkte i solen, kan den blive solskoldet.

Grisen kan ikke svede − kun gispe og halse som en hund, når den skal af med varmen. Grisen elsker derfor at rulle sig i mudder eller bade, når den er udendørs for at køle kroppen af. Mudderet beskytter den også mod solen. Hvis grisen ikke har mulighed for at køle sig af, bliver den overophedet. Grisen er bedre til at klare stærk kulde end meget varme. Bliver det koldt, lægger grisene sig tæt sammen.

Pattegrise fryser hurtigt og mister varmen, hvis de bliver afkølede. Derfor klumper de sig sammen. De lægger sig ved siden af hinanden i en lang række − ofte skiftevis med hoved og hale mod hinanden. Benene har de trukket op under sig. Er gruppen stor, ligger nogle af pattegrisene oven på de andre.

Er grisen et nysgerrigt dyr?

Grisen er meget nysgerrig. Når den opdager noget nyt, går den straks i gang med at undersøge det. Grisen lugter, bider og skubber til tingen og undersøger den. Det, at grise er meget nysgerrige, gør, at de piller og roder med alt, hvad de kan nå. På den måde kan de lære nye ting at kende og f.eks. lære at trykke på foderautomater og ventiler for at få noget at æde og drikke.

Hvor klog er en gris?

Grisen er et intelligent dyr. Når man sammenligner den med andre husdyr som heste, køer og får, er grisen den klogeste. Grisen er lærenem; den husker lige så godt som en hund.

Hvorfor er grisens lugtesans vigtig?

Lugtesansen er meget vigtig for grisen. Den lugter og føler sig frem med trynen, når den roder i jorden efter føde, eller når den skal genkende en anden gris. Den bruger også lugtesansen, når den skal parre sig. I Frankrig træner man grise til at lugte sig frem til trøfler. Trøfler er svampe, som vokser nede i jorden, og som
mange mennesker synes smager fantastisk. Men trøflerne er meget svære at finde for mennesker.

Hvor længe er en gris drægtig (gravid)?

Hungrisene, der kaldes søer, bliver kønsmodne, altså klar til at få unger, når de er mellem 6 og 8 måneder gamle. Når soen kommer i brunst og er klar til at parre sig og få unger, bliver den nervøs og urolig. Brunsten varer ca. 72 timer. Går soen frit, opsøger den en orne. Ornen kan lugte og mærke på soens adfærd, at den er i brunst. Når dyrene mødes, snuser de først til hinanden. Ornen skubber så soen i siden. Er soen brunstig, eller ornegal, står den helt stille, så ornen kan springe op og parre sig med den.

Hvis soen ikke bliver drægtig, kommer den i brunst igen efter 3 uger. Hvis parringen derimod lykkes, er soen drægtig i 3 måneder, 3 uger og 3 dage. I den periode tager den omkring 50 kg på.

So i brunst 1
1. Når dyrene mødes, snuser de først til hinanden.
So i brunst 2

2. Ornen kan lugte på soen og mærke på dens adfærd,at den er i brunst.
So i brunst 3
 
3. Ornen skubber så soen i siden...
So i brunst 4
4. ...og derefter bagpå.
 So i brunst 5
5. Er soen brunstig eller ornegal, står den helt stille.
 So i brunst 6
 6. Ornen kan så springe op og parre sig med den.

Bygger grisen rede?

Ja, det gør de faktisk. Ca. 3 dage før soen skal fare (føde), begynder den at bygge rede. Lever soen udendørs, forlader den flokken for at finde et godt sted at bygge rede. Reden skal ligge i læ og være svær at se. Soen samler grene og græs, som den former til en skålformet fordybning. Den kan gå langt for at finde det rette materiale til at bygge af. Til sidst laver den et tag over reden. 

Når tiden er ved at være inde, til at soen skal fare (føde), bliver den urolig, grynter og trækker vejret hurtigt. Når der kun er et par timer til, siger soen skiftevis bløde gryntende lyde og skærende, hvinende lyde. Soen ligger på siden og farer. Den får en gris ca. hvert 20. minut. Faringen varer ca. 5-6 timer. Soen er ligeglad med sine unger, indtil den sidste er født. Når soen har faret, rejser den sig op og tisser. Efterbyrden − moderkagen − som har givet pattegrisene føde, mens de lå inden i soen,
føder den sidst. Mange søer æder efterbyrden. Soen får 6-22 grise. Forstyrrer en fremmed reden, advarer soen med høje, gøende lyde. Soen slikker og renser ikke  sine grise, når den har født dem.

Hvor meget vejer en nyfødt gris?

Når grisene bliver født, vejer de fleste omkring 1500 gram. De mindste vejer måske kun 600 gram og de største helt op til 2400 gram. De kan gå og høre få minutter efter, de er født og finder hurtigt soens patter. Den første mælk − råmælken − er livsvigtig for dem. Råmælken beskytter grisene mod sygdomme. Soen har 14-16 patter. 7-8 patter i hver side. De forreste patter giver mest mælk. Grisene slås om patterne lige efter fødslen. Men efter et par dage har de fleste fået sin egen patte, og grisene falder til ro. Det er ofte de stærkeste og største grise, der får de bedste patter. Grisene dier ca. en gang i timen, døgnet rundt, de første dage. 7 til 10 dage gamle begynder de så småt at æde fast føde.

Grisene lærer at æde det samme foder som deres mor. Når de er 9 dage gamle, forlader soen og grisene reden og slutter sig til flokken. Når de er 2 måneder gamle, dier de kun 6 gange i døgnet. Når grisene er mellem 10 og 17 uger gamle, er de vænnet fra at drikke mælk og lever nu kun af fast føde.

Leger grise?

Pattegrisene bruger en stor del af dagen på at lege. De løber i galop uden at komme for langt væk fra soen. De slås med hinanden og springer rundt. De fortæller, at de gerne vil lege, når de skubber til hinanden med trynen. Også voksne grise leger. De kan hoppe og springe og bruge lang tid på at ryste og bide i halmen, skubbe den sammen i en bunke og skille den ad igen.

Hvordan ser et vildsvin ud?

I naturen lever der mange vilde svin. Det vildsvin vi kender fra Danmark og Europa kalder vi bare "vildsvin", men der findes andre slags vildsvin. De ser meget forskellige ud, men de er alle sammen svin. Andre typer vildsvin lever kun i Amerika, nogle i Asien, og en del lever i Afrika.

Vildsvin
Vildsvin
Vildsvinet lever i skovområder i store dele af Europa, Nordafrika og Mellemasien. I Danmark lever der ikke længere vildsvin i skoven. Her i landet har det siden bondestenalderen været populært at gå på vildsvinejagt, og bestanden har været lav siden begyndelsen af 1800-tallet. (Idag er vildsvinet ikke velkommet i Danmark på grund af sygdommen "afrikansk svinepest", der kan smitte fra vildsvin til landmændenes grise).
Vildsvinet er kraftigt bygget med lange stive børster over hele kroppen. Pelsen er mørkebrun – om vinteren bliver den næsten sort. Soen er dog lidt lysere end ornen. Grisenes pels er gullig med brune striber. Ornen vejer 60-80 kg og har lange hjørnetænder, der rager ud af munden. De nederste kaldes hugtænder. Soen vejer 50-70 kg.
Vildsvin lever i småflokke, der består af søer, deres grise og ungdyr. Ornerne går alene. I januar måned kommer søerne i brunst og parrer sig med ornerne, og efter ca. 4 måneder fødes grisene.
Vildsvin finder deres føde ved at rode i jorden. De lever af planter, rødder, orme, larver og mus. De æder også ådsler og fugleunger og kan tage pattedyr så store som rålam.


Vortesvin
Vortesvinet lever i store dele af Afrika på åbne busk- og græssavanner. Vortesvinet lever i grupper på 4-16 medlemmer, der består af hunner og unger. Voksne hanner lever alene.
Et hunvortesvin vejer ca. 60 kg, og hannen, der er større, vejer omkring 100 kg. Vortesvinet hedder sådan, fordi der sidder nogle store ”vorter” ved øjnene og ved trynen. Vorterne er forskellige fra vortesvin til vortesvin. Ikke to vortesvin er ens. Vortesvinet har hårduske på halsen og en manke ned langs ryggen.
Det voksne vortesvin har store hjørnetænder både i over- og undermund. Men især i overmunden er hjørnetænderne store og buede og bliver hos ornen let over 40 cm lange. Tænderne bruges, når svinene slås med hinanden.
Vortesvinet løber med løftet hale og kan med lethed nå op på en hastighed på 40 km i timen. Vortesvinet æder græs, rødder og planteskud, men også orme, larver og ådsler. De er aktive om dagen og gemmer sig i jordhuler om natten. De får 2-3 unger pr. kuld. Vortesvinets værste fjende er løven.

Hjortesvin
Hjortesvin
Hjortesvin er sjældne dyr. De lever kun på Sulawesi i Indonesien og på nogle få, nærliggende øer. De holder til i sumpede skovområder og er mest aktive om natten eller i den tidlige morgen. Hjortesvinet er slankt og tyndbenet og vejer 60-90 kg. Kroppen er næsten nøgen. Hjortesvinets øverste hjørne-
tænder vokser direkte ud gennem huden bag trynen. De nederste hjørnetænder vokser ud af munden. Derfor ligner hjortesvinet et svin med ”gevir”. Hjortesvinet lever i små familier på ca. 8 medlemmer. De æder nedfaldne frugter, friske blade, insektlarver og svampe m.m. Hjortesvinet får kun 1-2 unger pr. kuld, og ungerne ligner fra fødslen de voksne.

Penselsvin
Penselsvin
Penselsvin lever i sumpede områder i den afrikanske regnskov. De har en rødbrun blød pels med korte børster. Under øjnene og ved kinderne har de lange, hvide hårduske. De kaldes penselsvin, fordi ørerne ender i en lang hårpensel.
De vejer 50-120 kg. Penselsvinene er aktive om natten. Om dagen slapper de af i en hule. De løber hurtigt og er gode svømmere. De æder alt lige fra planter, rødder og frugt til krybdyr, æg og små fugle. Familien består af 4 til 6 medlemmer, men af og til går de samlet i store flokke på op til 60 dyr. Penselsvinene får 3-4 unger pr. kuld.

Afrikansk skovsvin
Afrikansk skovsvin
Det afrikanske skovsvin er et af de største vildtlevende svin. Det kan nå en vægt på over 200 kg. Skovsvinet lever skjult i de centralafrikanske regnskove. Soen lever sammen med sine unger fra forskellige kuld. Hannen holder til i nærheden og forsvarer ofte soen og grisene mod farer og trusler. Pelsen er tyk og tæt og består af sorte børster. I hovedet har svinet en del ”vorter”, hvor to af dem er meget store og bananformede. De sidder ligeunder øjnene. Hannens øverste hjørnetænder kan blive næsten lige så store som vortesvinets.
Skovsvinet æder store mængder af grønne planter, men tager ligesom andre svin også en del larver og insekter. Den er aktiv i tusmørket og om natten. Om dagen lægger den sig til at sove på jorden under store væltede træstammer. Soen får 2-4 unger pr. kuld.


Grisens ABC

Der findes mange ord om grise og grisens liv, som man ikke hører så ofte. Her er en liste over nogle af de ord, bl.a. galt, orne, fare, gylt og sopolt.


Avlssøer:
 søer, der bruges til at føde grise, der senere ender som slagtesvin.

Brunst: ornegal, villig til parre sig.

Bør: soens livmoder, hvor grisefostrene ligger.

Drægtig: gravid.

Dybstrøelse: gulvet i stalden, hvor grisene går, er dækket af hø og halm, som grisene kan rode i, ligge i og æde. Dagligt får grisene ny halm oven på det gamle.

Fare: føde.

Faring: fødsel.

Frilandsproduktion: grisene går udenfor i en indhegning. De har små hytter, som de kan søge læ i, og mudderhuller, hvor de kan køle sig af, når det er varmt.

Galt: kastreret hangris.

Gylle: urin og afføring.

Gylt: hungris, der er drægtig for første gang.

Inseminering: landmanden sprøjter ornens sæd ind i soen med et plasticrør.

Kønsmoden: klar til at få unger.

Løbe: parre.

Løsdrift: grisene går sammen i store flokke i store stalde.

Pattegris: en gris, der patter (dier) hos soen.

Race: en underart, f.eks. Landrace eller Duroc.

Orne: hangris.

Slagtesvin: grise fra 30 til 110 kg.

Smågris: en gris, der er vænnet fra at drikke mælk. Den vejer fra 5-30 kg.

Spaltegulv: en særlig form for gulv, der består af spalter. Grisenes gylle kan løbe ned gennem spalterne.

So: hungris, der har faret.

Sopolt: ung hungris, der ikke er løbet (parret).

Yorkshire
Denne gris kommer oprindelig fra England. Den har lyserød hud og lyse børster. Kroppen er lang, hovedet er kort, og ørerne står lige op. Yorkshire-soen får ca. 15 grise pr. fødsel, og den passer godt på sine unger. Smågrisene vokser hurtigt. Yorkshire har meget magert kød.
Yorkshire
Denne gris kommer oprindelig fra England. Den har lyserød hud og lyse børster. Kroppen er lang, hovedet er kort, og ørerne står lige op. Yorkshire-soen får ca. 15 grise pr. fødsel, og den passer godt på sine unger. Smågrisene vokser hurtigt. Yorkshire har meget magert kød.
Yorkshire
Denne gris kommer oprindelig fra England. Den har lyserød hud og lyse børster. Kroppen er lang, hovedet er kort, og ørerne står lige op. Yorkshire-soen får ca. 15 grise pr. fødsel, og den passer godt på sine unger. Smågrisene vokser hurtigt. Yorkshire har meget magert kød.
Yorkshire
Denne gris kommer oprindelig fra England. Den har lyserød hud og lyse børster. Kroppen er lang, hovedet er kort, og ørerne står lige op. Yorkshire-soen får ca. 15 grise pr. fødsel, og den passer godt på sine unger. Smågrisene vokser hurtigt. Yorkshire har meget magert kød.

Vortesvin
Vortesvinet lever i store dele af Afrika på åbne busk- og græssavanner. Vortesvinet lever i grupper på 4-16 medlemmer, der består af hunner og unger. Voksne hanner lever alene.
Et hunvortesvin vejer ca. 60 kg, og hannen, der er større, vejer omkring 100 kg. Vortesvinet hedder sådan, fordi der sidder nogle store ”vorter” ved øjnene og ved trynen. Vorterne er forskellige fra vortesvin til vortesvin. Ikke to vortesvin er ens. Vortesvinet har hårduske på halsen og en manke ned langs ryggen.
Det voksne vortesvin har store hjørnetænder både i over- og undermund. Men især i overmunden er hjørnetænderne store og buede og bliver hos ornen let over 40 cm lange. Tænderne bruges, når svinene slås med hinanden.
Vortesvinet løber med løftet hale og kan med lethed nå op på en hastighed på 40 km i timen. Vortesvinet æder græs, rødder og planteskud, men også orme, larver og ådsler. De er aktive om dagen og gemmer sig i jordhuler om natten. De får 2-3 unger
pr. kuld. Vortesvinets værste fjende er løven.
Afrikansk skovsvin
Det afrikanske skovsvin er et af de største vildtlevende svin. Det kan nå en vægt på over 200 kg. Skovsvinet lever skjult i de centralafrikanske regnskove. Soen lever sammen med sine unger fra forskellige kuld. Hannen holder til i nærheden og forsvarer ofte soen og grisene mod farer og trusler. Pelsen er tyk og tæt og består af sorte børster. I hovedet har svinet en del ”vorter”, hvor to af dem er meget store og bananformede. De sidder ligeunder øjnene. Hannens øverste hjørnetænder kan blive næsten lige så store som vortesvinets.
Skovsvinet æder store mængder af grønne planter, men tager ligesom andre svin også en del larver og insekter. Den er aktiv i tusmørket og om natten. Om dagen lægger den sig til at sove på jorden under store væltede træstammer. Soen får 2-4 unger pr. kuld.