Tinnetgaard - Gårdbutik og Besøgslandbrug

Adresse

Hammervej 28

7173 Vonge

Åbningstider

Mandag: Lukket Tirsdag - fredag: kl. 10.00-17.00 Lørdag - søndag: kl. 10.00-14.00 Besøgslandbruget, inspirationsområdet og vejboden har åbent døgnet rundt.

Vi sælger

Andet, Juletræ, Blomster, Hø og halm, Æg, Kaffe, Vin, Øl, Saft/most, Honning, Oksekød, Grisekød, Kalvekød, Kartofler, Is

Økologisk gårdbutik og besøgslandbrug

Et stenkast fra Gudenåens udspring finder du Tinnetgaard, som er et hyggeligt besøgslandbrug med egen gårdbutik. Her er alle velkommen og du finder gode aktiviteter for hele familien. Kom forbi og se gårdens mange smukke blomster, snak med gårdens forskellige dyr, køb egenproducerede og økologiske produkter, eller nyd en kop kaffe med cookies eller en is.

Fodring af geder, heste og kaniner sker hver lørdag og søndag kl. 10.30. 

Naturen

Tinnetgaard er placeret ved noget af Danmarks smukkeste natur med Tinnet Krat, Gudenåens udspring, Skjernåens udspring, samt Hærvejen som snor sig tæt forbi. Her finder du flere forskellige vandreruter med varierende længde, og du får yderligere muligheden for at gå på opdagelse i Danmarks første badeland.

Bæredygtige blomster

Som en del af gårdbutikken findes blomsterværkstedet, hvor der kan købes buketter, dekorationer og planter. På Tinnetgaard anvendes udelukkende smukke egenproducerede blomster, som dyrkes fra forår til efterår af gårdens gartner. Dermed anvendes kun blomster i sæson, og i vintermånederne kan man i stedet købe kranse og tørrede blomster og buketter. På denne måde kan du købe blomster hele året med god samvittighed, da CO2 aftrykket minimeres ved kun at anvende blomster i sæson.

Events og workshops

Gennem hele året afholdes events som tager udgangspunkt i sæsonen. Her findes julemarked, blomsterkurser, fællesspisning, afternoon tea samt andet i løbet af året. Kig forbi vores hjemmeside tinnetgaard.dk og bliv inspireret, eller book billet med det samme og bliv en god oplevelse rigere.

Socialøkonomisk virksomhed

Alt arbejde på Tinnetgaard foretages i samarbejde med vores unge mennesker i alderen 17-30 år. Tinnetgaard har siden 1999 været en Bo- og Erhvervsskole med unge som ikke kan honorere kravene i det etablerede uddannelsessystem.

Når du besøger Tinnetgaard gør du derfor ikke kun noget godt for klimaet og dig selv. Du er samtidig med til at styrke arbejdsidentiteten blandt unge mennesker, og sikre meningsfuld beskæftigelse.

Du kan følge med på vores instagram: https://www.instagram.com/tinnetgaard/