Sekshøje Biavl, Djursland

Adresse

Sekshøjvej 3

8500 Grenå

Vi sælger

Honning

Mine bier er placeret i skove og plantager på Djursland. Det betyder, at der bliver mange smagsnuancer i honningen, alt efter hvilke blomster bierne har trukket på. Jeg har 200-300 bifamilier, og har gennem mere end 25 år udviklet pasningen, så der tages størst mulig hensyn til bierne - og til honningen. Mine bier udgør en meget stor procentdel af den samlede bibestand på Djursland - måske op mod en tredjedel. De vigtigste principper i pasning af bierne er, at der kun fodres med sukker om efteråret, honningen tages først fra når den er helt moden og tør, og den slynges, røres og tappes umiddelbart efter den er taget fra bierne. Noget af honningen gemmes og modnes på glas og en del af honningen sorteres efter trækkilder og bigårdenes placering. Under slyngning og tapning opretholdes en høj hygiejne. Udstyr og bistader gøres grundigt rent efter brug. Bierne tilbydes altid nye vokstavler. Endelig bruger jeg ikke kemiske bekæmpelsesmidler mod biernes parasitter. Målet er at lave et velsmagende og smørbart naturprodukt, hvor så mange smags- og duftnuancer som muligt er bevaret.

Honning fra Djursland kan give store smagsoplevelser.

Honningbierne medvirker til bedre miljø og mere og bedre lokal frø og frugt.

Honning, æbler og bæredygtigt miljø - er sider af samme sag.

Om kvalitetshonning fra bier på Djursland - ring gerne for bestilling Tlf.: 24 82 96 01.