Dueholm Ismejeri

Adresse

Dueholmvej 2

7800 Skive

Vi sælger

Is

Hos os kan du købe is lavet med mælk og fløde fra gårdens egne køer.

Dueholm er en familiegård, som ejes af Ann og Martin. Den drives sammen med Martins forældre, Solveig og Torben, som ejede gården tidligere.

Det er et konventionelt velfærdslandbrug, som fokuserer kraftigt på dyrevelfærd. Vi kombinerer de bedste regler fra det konventionelle og det økologiske landbrug, for at vores dyr skal have det så godt som muligt.

Vi har blandt andet bygget helt nye staldanlæg til alle vores malkekøer. Køerne har næsten dobbelt så meget plads, som de skal have ifølge lovgivningen. Det er vigtigt for os, at vores dyr har masser af plads, så de kan udføre en naturlig adfærd.

Køer er udedyr, derfor skal de også have muligheden for at mærke regnen på ryggen, og vinden i håret. Dette kan de hele året rundt, så de får en masse frisk luft. Deres ædeareal er lavet udendørs, så de skal altid udenfor for at få noget at æde. Dette, og sandet i sengebåsene, giver vores dyr en fantastisk sundhed.