Hvad er kvælstof?

Vidste du, at kvælstof er et livsvigtigt næringsstof - både for landmandens afgrøder på marken og alle planter i naturen? Men kvælstof er ikke kun guld og grønne skove. For meget kvælstof kan nemlig være skadeligt for både vand og natur. Her i artiklen kan du få mere viden om kvælstof, og hvordan landmanden bruger det.

Danmark er et landbrugsland, som producerer fødevarer til hele verden. Afgrøder på marken, som hvede, majs, byg osv., udgør en stor andel af den danske landbrugsproduktion. Men afgrøderne har brug for næring, og derfor gøder landmanden sine marker med gødning, som indeholder kvælstof.

Hvad bruger planterne kvælstof til?

Kvælstof er et livsvigtigt næringsstof for planter. Alle planter, både kornet på marken, blomsterne i haven og træerne i skoven optager kvælstof fra jorden via deres rødder. Planterne optager kvælstoffet opløst i vand i form af nitrat-ioner (NO₃^-) eller ammonium-ioner (NH₄⁺).

Fra naturens side er der dog kun en begrænset mængde kvælstof i jorden. Derfor tilfører landmanden gødning, hvori der er kvælstof. Når landmanden dyrker og siden høster afgrøderne, følger næringsstofferne med. Når mennesker og dyr spiser afgrøderne, får vi de næringsstoffer og den energi, som planterne har optaget. Hvis landmanden ikke tilfører næringsstoffer i form af husdyrgødning eller handelsgødning, så bliver jorden udpint, og afgrøderne bliver syge.

Hvordan kan kvælstof forurene vandmiljøer og natur?

Kvælstof er livsnødvendigt for planterne og alle andre levende organismer. Men for meget kvælstof kan have negative konsekvenser for balancen i vandmiljøet. Kvælstof spiller derfor en central rolle i den konflikt, som der er mellem en stor fødevareproduktion og ønsket om et upåvirket miljø. Et stort tab af kvælstof kan nemlig have konsekvenser for sårbare naturtyper samt plante- og dyrelivet i vandmiljøet.

EU har på den baggrund vedtaget ”Vandrammedirektivet”, hvor der står, at grundvand, vandløb, søer og kystvande skal have en god økologisk tilstand, hvilket betyder, at tilstanden i miljøet kun må afvige svagt fra en naturtilstand. Vandrammedirektivet er udgangspunktet for at fastsætte de grænser for udledning af kvælstof til fjorde mv., der administreres efter i dag.

Vil du gerne blive endnu klogere på, hvad kvælstof er for en størrelse? Så kan du læse endnu mere her: Fakta om kvælstof (PDF)

Når markerne er fyldt med afgrøder i sommerhalvåret, så optager planterne kvælstof via deres rødder. Planterne holder dermed på kvælstoffet.

Men når marken er bar om vinteren, så er der ikke noget, som holder på kvælstoffet. Det er et problem – særligt når det regner. Kvælstof, i formen nitrat, opløses nemlig let i vand. Så når det regner, og vandet bevæger sig ned gennem jorden via drænrør til vandløb, søer og fjorde, så følger kvælstoffet med. Denne proces kalder man kvælstofudvaskning.

Lige som kvælstof får planter til at gro, så får det også algerne i vandet til at vokse, og der kommer derfor flere alger. Det er et problem, da for mange alger med tiden kan medføre iltsvind - især i perioder med varmt og stille vejr. Det er skadeligt for fisk og andre vandplanter, som har brug for ilt for at overleve.

Året rundt: Marken og kvælstof

Forår: Landmanden sår afgrøder på marken, hvis ikke den blev tilsået i efteråret. Jorden gødes, og næringsstoffer optages af afgrøderne i takt med, at de vokser.
Sommer: Om sommeren optager afgrøderne på marken det meste af jordens kvælstof.
Efterår: Hvis der ikke er afgrøder på marken i efteråret, så vil udvaskningen af kvælstof stige. Det vil sige, at kvælstoffet fra marken ender i vandmiljøer som vandløb, søer og fjorde. Men hvis landmanden sår en vinterafgrøde eller en efterafgrøde, vil afgrøderne optage og binde kvælstof samt andre næringsstoffer fra jorden.
Vinter: I vintermånederne stopper væksten af planter, og nedbøren er stor. Derfor sker hovedparten af kvælstofudvaskningen i vinterhalvåret.

Hvordan kan man mindske udledningen af kvælstof ?

Siden 1990’erne har dansk landbrug haft et stort fokus på at forhindre, at kvælstof ender i vandmiljøer og andre steder i naturen. Det har resulteret i, at kvælstoftabet i runde tal er halveret.

Her er nogle af de vigtigste tiltag for at bruge kvælstof så lidt som muligt og forhindre, at det ender de forkerte steder:

Husdyrgødning må kun udbringes på fastsatte tidspunkter, hvor risikoen for tab til vandmiljøet er minimal.
Gyllen på gården må kun opbevares i lukkede beholdere. Det gør man for at mindske lugtgener og for at undgå, at noget af gyllen fordamper og ender på marken eller ved følsomme naturområder.
Landmændene sår efterafgrøder eller vintersæd på et stort areal af deres marker i efteråret. Afgrøderne optager og holder på næringsstoffer gennem vintermånederne. Afgrøderne bruges efterfølgende til foder i husdyrproduktionen.
Landmanden har altid stort fokus på at tilføre den rigtige mængde gødning, på de rigtige steder og de rigtige tidspunkter. Ved hjælp af teknologi er tilførslen af gødning meget nøjagtig. Det kan blandet andet være ved hjælp af satellit- og droneteknologi kombineret med software, som styrer landmandens sprøjter.
Naturen har sine egne processer, der omdanner kvælstof i vand til luftformigt, og uskadeligt kvælstof. Bakterier kan nemlig omdanne vandopløst nitrat-kvælstof til frit luftformigt kvælstof, som allerede udgør over tre fjerdedele af den luft som vi indånder.