Hvad er økologi?

Ordet økologi stammer fra det gamle Grækenland og betyder: læren om naturens husholdning. Husholdning er at holde øje med, at der er balance mellem det, man bruger, og det, man har. Man skal helst bruge naturlige ressourcer, der er i nærheden, for eksempel gødning fra gårdens egne dyr og foder, man selv dyrker. Det er også vigtigt, at husdyrene har god plads og kan komme ud i det fri.

Økologiens historie i Danmark
Hvorfor økologi? (De økologiske principper)
Bæredygtighed - i den økologiske tankegang
Næringsstoffer i økologisk produktion
Økomærket
Forskellen mellem økologisk og konventionel produktion
Økologi og dyrevelfærd
Dilemmaer ved økologisk produktion
Er økologi sundt?

Økologiens historie i Danmark

Ordet økologi stammer fra det gamle Grækenland og betyder: læren om naturens husholdning. Husholdning er at holde øje med, at der er balance mellem det, man bruger, og det, man har. 

Mennesket har altid udnyttet naturen til at skaffe mad. Først var vi jægere og fiskere. I bondestenalderen (4000 - 1.800 f. Kr.) begyndte vi at dyrke jorden, og i jernalderen (500 f.Kr. - 800 e. Kr.) fik vi køer i stalde.

Indtil 1960´erne dyrkede landmænd jorden på en måde, som minder om det, man i dag kalder økologisk. Dengang var det bare sådan, man gjorde. Men i 1960´erne begyndte landmænd at bruge kunstgødning og sprøjtemidler, som lige var blevet opfundet. 

I slutningen af 1970´erne skete der igen noget nyt. Nogle satte spørgsmålstegn ved, om den nye måde at drive landbrug på nu også var den rigtige. Eller om man skulle prøve at holde fast i at dyrke jorden uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler. Derfor opstod den økologiske dyrkningsform. I begyndelsen var der kun få landmænd, som valgte at blive økologer. Men langsomt fik flere og flere lyst til at blive økologiske landmænd. 

I 1987 fik Danmark sin første lov om økologi. Loven beskriver de overordnede rammer for økologisk produktion, og i 1989 fik man det røde Ø-mærke, som du kender fra fødevarer. Mærket viser, at varen er dyrket økologisk. Det kontrollerer den danske stat. Siden er det gået slag i slag med at udvikle det økologiske landbrug, og flere og flere landmænd vælger at blive økologer.

Hvorfor økologi? (De økologiske principper)

Den økologiske måde at drive landbrug på bygger på de økologiske principper; sundhedsprincippet, økologiprincippet, retfærdighedsprincippet og forsigtighedsprincippet. De er udgangspunkt for den økologiske landmands måde at tænke og handle på. Principperne danner også grundlaget for de love og regler, som helt konkret bestemmer, hvordan man skal dyrke de økologiske marker, og hvordan de økologiske dyr skal leve. Så en økologisk landmand skal altså både følge de økologiske love og regler, men også drive sit landbrug efter de økologiske principper.

I hele verden er der en række principper, som økologiske landmænd skal bruge til at udvikle deres landbrug.

Sundhedsprincippet
I økologien arbejder man for jordens, planternes, dyrenes og menneskenes sundhed. Derfor bruger man ikke sprøjtemidler, og man begrænser brugen af medicin og tilsætningsstoffer mest muligt.

Økologiprincippet
Økologien har stor fokus på levende systemer og naturlige kredsløb. Genbrug og genanvendelse er vigtigt, og man begrænser brugen af ressourcer, som skal tilføres udefra. Derfor bruger økologerne ikke kunstgødning.

Retfærdighedsprincippet
Økologisk landbrug skal sikre retfærdighed både for mennesker og dyr – nu og i fremtiden. Det betyder bl.a., at dyr skal tilbydes forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og fysiologi, og som gør, at de trives godt.

Forsigtighedsprincippet
Økologer ønsker at drive landbrug på en forsigtig og ansvarlig måde, der passer godt på miljøet. De vil beskytte både nuværende og fremtidige generationer. Derfor bruger økologer ikke GMO. Man ved nemlig ikke, hvad der kan ske, hvis gensplejsede afgrøder breder sig til naturen.

Hvad er GMO? "GMO" er en forkortelse for Genetisk Modificeret Organisme. Genmodificering kaldes også gensplejsning. Det er en teknik, som gør det muligt at ændre i dyrs og planters arveanlæg (DNA’et).

Bæredygtighed – i den økologiske tankegang

Bæredygtighed er, når man opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Bæredygtighed 
er en vigtig værdi i den økologiske tankegang. Det handler om at passe godt på næringsstoffer og undgå at tabe dem til vandmiljøet eller luften. Genbrug og genanvendelse er også vigtigt. Det handler om at begrænse brugen af ressourcer, som skal tilføres udefra. Det er bl.a. derfor, økologerne ikke bruger kunstgødning, men husdyrgødning og andre organiske gødningskilder.

Bæredygtig fødevareproduktion står højt på økologiske landmænds dagsorden. Forbrugere over hele verden forventer også, at de økologiske produktions-
metoder er bæredygtige.

Det er svært at sige, om økologisk eller konventionel fødevareproduktion er mest bæredygtigt, eller hvilken produktionsform, der er mest klimavenlig. Det kommer nemlig an på, hvordan man måler det.

Man kan måle det på to forskellige måder:
1) Miljøpåvirkning per hektar dyrket korn
2) Miljøpåvirkning per produceret kilo korn

En økologisk landmand høster ikke lige så mange kilo korn per hektar, som en konventionel landmand. Ligesom en økologisk landmand heller ikke producerer ligeså mange dyr per m2 staldplads, som en konventionel landmand, da de økologiske dyr har mere plads i stalden.

Derfor kan man som en tommelfingerregel sige, at klimabelastning målt i udslip af drivhusgasser fra økologisk produktion er højere per kilo produkt, men lavere, hvis man måler det per hektar end tilsvarende konventionel produktion. Men det varierer fra land til land, mellem de forskellige produktionsformer og fra landmand til landmand.

Hvis man ser på bæredygtig udvikling på den lange bane, så har økologisk produktion en række fordele, fordi økologisk landbrugsdrift tager særlige hensyn til naturen og til forbruget af ressourcer.

Næringsstoffer i økologisk produktion

Genbrug af næringsstoffer er helt i tråd med kredsløbstankegangen i økologien. Det sker allerede i dag, når landmanden bruger husdyrgødning på markerne for at give næste års afgrøder næring.

Men et landbrug er ikke et lukket kredsløb. Kød og mælk, korn og grøntsager sælges – og næringsstofferne kommer væk fra gårdens kredsløb. Derfor er der brug for at hente næringsstoffer udefra og ind på gården. Den konventionelle landmænd kan købe kunstgødning – den mulighed har den økologiske landmand ikke.
Derfor køber den økologiske landmand, der ikke selv har husdyr, ofte husdyrgødning fra andre landmænd. Helst fra andre økologer, men hvis det ikke er muligt, er det tilladt at købe en begrænset mængde husdyrgødning fra konventionelle landmænd.

Det økologiske landbrug har brug for at få flere næringsstoffer tilbage fra byen til markerne. Men det skal ske på en miljømæssig forsvarlig måde, ligesom det ikke må være til fare for menneskers sundhed. For eksempel må der ikke være tungmetaller eller hormoner i det, man fører tilbage til markerne. Man forsker meget i, hvordan vi kan få flere sikre næringsstoffer tilbage til landbruget. Næringsstoffer, som også kan bruges i det økologiske landbrug.

I Danmark har vi en plan – ”Danmark uden affald” – som Folketinget har vedtaget. Målet er, at vi skal genbruge meget mere af vores husholdningsaffald end i dag. Derfor skal affaldet sorteres. Så er det meget lettere at genbruge.

Økomærket

Vi har to økologiske mærker. Det ene er rødt og dansk. Det andet er grønt og europæisk. Begge viser, at fødevaren er økologisk. Fødevarer skal være lavet efter økologiske regler for at få et økologisk mærke. Reglerne gælder for alle lande i EU (Den Europæiske Union).

Du kan læse meget mere om økomærket og andre mærker her.

Forskellen mellem økologisk og konventionel produktion

Konventionelt landbrug er den mest almindelige måde at drive landbrug på i Danmark og i resten af verden. Modsat økologerne må konventionelle landmænd bruge kunstgødning som næringsstof til jorden. De må også bruge kemiske sprøjtemidler til at holde ukrudt og sygdomme væk fra markerne.
Der er ikke krav om, at de konventionelle landmænds husdyr skal kunne komme udenfor, og dyrene har typisk ikke så meget plads i stalden som økologiske dyr.
Ligesom de økologiske regler fortæller, hvordan den økologiske landmand skal dyrke sin jord og holde sine husdyr, er der også regler for, hvordan konventionelle landmænd må dyrke jorden og holde husdyr. 

Du kan læse meget mere om, hvad forskellen på økologisk og konventionel produktion er her.

Økologi og dyrevelfærd

I det økologiske husdyrhold er dyrevelfærd i centrum. Det er vigtigt, at dyrene har mulighed for at gøre de ting, som er naturligt for dem – uanset om man har køer, grise, høns, ænder, får eller kaniner.

De forskellige husdyr har forskellige behov. Men fælles for alle økologiske husdyr er, at de har god plads i stalden, og at de får økologisk foder. En del af foderet skal være grovfoder. Græs, hø og grøntsager er godt for deres maver og trivsel.

Alle økologiske dyr skal have mulighed for at komme ud i det fri for at få motion, frisk luft og for at kunne gøre det, som er naturligt for dem. Soen skal kunne rode i jorden efter rødder og mudderbade, koen skal på græs, og hønsene skal kunne komme ud i en hønsegård, hvor de kan skrabe og pikke i jorden efter insekter.

I økologisk husdyrproduktion er der ting, som man undlader at gøre af hensyn til dyrevelfærden. Fx er det i svineproduktion forbudt at klippe haler og slibe tænder på grisene.

Racer
Man har i mange år fremavlet husdyr, som passer til det moderne landbrug. Man har fx haft fokus på at få:

• griseracer, hvor søerne føder flere levende pattegrise
• køer, der optager deres foder bedre og giver mere mælk
• kyllingeracer, der vokser hurtigere og har mere brystkød

For de økologiske husdyr er det dog også vigtigt, at de er godt rustet til et liv, hvor de blandt andet går mere ude i det fri og bliver fodret anderledes. Derfor arbejder man på at få robuste dyr, som passer bedre til økologisk produktion.

Økologiske slagtekyllinger er af en anden race end konventionelt producerede kyllinger. Ved konventionel produktion bruger man en hurtigt voksende race, som vejer cirka 2 kg efter cirka 30 dage. I den økologiske produktion bruger man en langsomt voksende race, der vejer cirka 2 kg efter cirka 60 dage.

De økologiske svineproducenter vil gerne have søer, som føder færre, men stærkere pattegrise, der har lettere ved at overleve på marken sammen med soen.


Økologi, syge dyr og medicin
Der er strenge regler for brug af antibiotika og anden medicin i det økologiske husdyrhold. Et dyr må kun behandles med medicin, hvis en dyrlæge har set på dyret.

Når et dyr har fået medicin, skal der gå dobbelt så lang tid, før det må afleveres til slagteriet, eller mælken må bruges, end hvis det var fra en konventionel besætning. Hvis en slagtegris bliver syg igen, skal den naturligvis behandles – men den må ikke længere sælges som økologisk.

Dilemmaer ved økologisk produktion

Selv om man forsøger at give de økologiske husdyr så naturlige forhold som muligt, er det stadig landbrugsdyr, som man holder for at producere varer til forbrugerne. Det giver nogle dilemmaer mellem naturlighed på den ene side og hensynet til miljøet og landmandens økonomi på den anden side.
I svineproduktionen er der især to områder, hvor man sætter begrænsninger for naturligheden. Det gælder, når der er tale om kastration af hangrise eller ringning af søer.

Ring i næsen:
Det er tilladt at sætte ring i søernes næse. Det gør man, så søerne ikke skal endevende græsmarkerne og ødelægge dem. Hvis ikke markerne er dækket med græs, er der risiko for, at kvælstoffet fra dyrenes gødning udvaskes til vandmiljøet.

Kastration:
Det er tilladt at kastrere økologiske hangrise. Det sker, når grisene er et par dage gamle. Man gør det for at fjerne den grimme lugt og smag af orne, der ellers vil udvikle sig i kødet i ca. 10 procent af hangrisene. Man forsker i at løse problemerne med ornelugt, så man kan undgå at kastrere hangrise.
Der er også andre dilemmaer.

Højere dødelighed:
De økologiske smågrise lever på marken hos soen i mindst de syv første uger af deres levetid. Her kan ræven eller rovfugle tage dem. Nogle svineproducenter sætter derfor hunde til at holde vagt. Også på en anden måde er der fare: Soen kan komme til at lægge sig på pattegrisene i hytten, så grisene dør.

Også økologiske høns og kyllinger er i fare for, at rovfugle og ræve finder vej ind i hønsegården og tager dem. De økologiske landmænd forsøger at skærme hønsene og kyllingerne fra rovfuglene i hønsegården ved at plante træer og buske, som de kan gemme sig under.

De økologiske dyrs udendørsliv gør, at der for nogle dyrearter er en højere dødelighed sammenlignet med konventionel produktion, hvor dyrene lever i stalden hele deres liv.

Er økologi sundt?

I Danmark har vi en streng fødevarelovgivning, der gør, at alle de fødevarer, vi køber i butikkerne, er sikre og overholder grænseværdier for fx kemiske stoffer og medicin. Men når man spiser økologisk udsætter man sig i endnu mindre grad for uønskede stoffer i maden som fx rester af sprøjtemidler, medicinrester og tilsætningsstoffer. Men det er svært at dokumentere, at det har en effekt på menneskers sundhed. 

Samtidigt kan man diskutere, hvad sundhed er? Det er der mange forskellige definitioner på. Ofte siger vi, at sundhed er, at vi ikke er syge. Men sundhed handler også om styrket modstandskraft, mental sundhed og livskvalitet. Sundhed og forsigtighed er to af økologiens fire hovedprincipper. Derfor bruger man i økologien ikke kunstige sprøjtemidler, og man begrænser brugen af medicin og tilsætningsstoffer, ligesom man ikke må bruge GMO. Tanken er, at en sund jord giver sund mad, der har betydning for både dyrs og menneskers sundhed.

I mange år har der dog været sat spørgsmålstegn ved, om økologiske fødevarer er sundere end konventionelle fødevarer. Og man ved stadig ikke nok om sammenhængen mellem økologiske fødevarer og menneskers sundhed. Det er svært at dokumentere, at vi skulle blive sundere af at spise økologisk mad, da også mange andre ting, end det vi spiser, har betydning for vores sundhed. Sundhed handler bl.a. også om, hvordan vi sammensætter vores kost, om vi motionerer, og om vi har det godt. Der mangler simpelthen forskning på området.

Sprøjtemidler
Det er især, når vi spiser frugt og grønt, at vi risikerer at få rester af sprøjtemidler i kroppen. Man kan spore rester af sprøjtemidler i urin. Forskere har dog vist, at man ved at spise økologiske fødevarer får færre sprøjtemidler i kroppen. Fra undersøgelser ved vi også, at dansk frugt og grønt ikke indeholder så mange rester af sprøjtemidler som udenlandsk frugt og grønt.

Den økologiske landmand må ikke bruge kemiske sprøjtemidler og kunstgødning på markerne. Der er dog en undtagelse. Hvis landmanden kan dokumentere, at afgrøderne mangler næringsstoffer, kan han eller hun få lov at bruge nogle få naturlige sprøjtemidler. Det er fx planteolier, bivoks og svovl. 

Tilsætningsstoffer
Alle tilsætningsstoffer har et E-nummer. 45 ud af de 350 tilladte E-numre er lovlige at bruge i økologisk produktion, og der må kun anvendes naturlige tilsætningsstoffer – fx naturlig frugtfarve. Der må ikke anvendes smagsforstærkere eller kunstige sødestoffer og der må ikke tilsættes nitrit til økologisk forarbejdede kødprodukter i Danmark.

Nitrit bruges til konservering af kødprodukter og hæmmer udviklingen af bakterien Clostridium botulinum. En bakterie, der kan give pølseforgiftning. Forskning har dog også vist, at bivirkningerne ved nitrit og nitrat er, at de kan danne kræftfremkaldende nitrosaminer i kødprodukter. Tilsætning af nitrit er også med til at give kødet en mere lyserød farve, som skjuler den grå tone, der kan opstå, når kød bliver udsat for ilt i luften.

Medicin
I økologisk landbrug behandles syge dyr med medicin, men medicin må ikke bruges forebyggende. Hvis et økologisk dyr bliver sygt, skal landmanden ringe til dyrlægen, som skal se på dyret og ordinere medicin. Hvis dyret bliver sygt igen, skal det selvfølgelig have medicin, men det er derefter ikke længere økologisk. Hvis et dyr har fået medicin, skal der gå dobbelt så lang tid før det må sendes til slagtning eller mælken må komme på mejeriet sammenlignet med kød og mælk fra konventionelt opdrættede dyr.

Hvorfor køber forbrugerne økologisk?
Der er mange forskellige årsager til, at forbrugerne vælger at købe økologisk. Det er især hensynet til natur, miljø og dyrevelfærd, der motiverer til at købe økologiske fødevarer. Men også hensynet til egen sundhed spiller en rolle for, hvad vi vælger at lægge i indkøbskurven.

Mikro- og makronæringsstoffer
Protein, fedt og kulhydrater for makronæringsstoffer, når det gælder menneskers ernæring. Mineraler og vitaminer kaldes mikronæringsstoffer. Forskere har fundet ud af, at økologisk producerede fødevarer kan indeholde mikro- og makronæringsstoffer, der kan have positiv betydning for menneskers sundhed.

Nogle undersøgelser viser, at økologiske fødevarer har et højere indhold af forskellige vitaminer, især C-vitamin og ß-karoten. Det gælder for både vegetabilske og animalske fødevarer. Hvis man spiser flere af disse antioxidanter, er det formentligt sundt. De mindsker nemlig risikoen for en række sygdomme: fx forhøjet blodtryk og forskellige kræftformer.

Andre undersøgelser viser, at økologisk dyrkede planteafgrøder indeholder mere af mineralerne jern, magnesium, fosfor og zink, der har betydning for blod, stofskifte, knogler og organer.

I økologisk ægproduktion er det især de fedtopløselige vitaminer A- og E-vitamin, der øges, når hønsene får græs eller andet grovfoder. Når hønsene kan gå ude, får de også mere af solens stråler, der omdannes til D-vitamin. Økologiske høns har faktisk et dobbelt så højt indhold af D-vitamin i æggeblommen som konventionelle høns.

Du kan finde yderligere information om økologi på LF.dk.