Hønen og ægget

Fakta om hønen og ægget

Hvor mange æg lægger en høne? Hvor gammel bliver en høne? Kan høns flyve? Og hvor mange kalorier er der i et æg? Det er blot nogle af de mange spørgsmål om hønen og ægget, vi svarer på her.

 

Fakta om æg
Hvordan laver hønen æg?
Hvad er forskellen mellem buræg, skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg?
Er der salmonella i danske æg?
Hvad betyder tallene på æg?
Hvad indeholder et æg?
Æg og protein
Hvor mange kalorier er der i et æg?
Er æg sundt?
Dansk ægproduktion
Æggets klimaaftryk er lavt

 

Fra høne til æggemad

Fra æg til kylling
Hønens liv starter, når den som kylling klækker ud af ægget på et rugeri. Et rugeri har rugemaskiner, som kan ruge på mange æg samtidig. Det tager 21 dage at udruge en kylling. 

Rugelampe

Fra kylling til høne
De daggamle kyllinger bliver sat ind i en stald, hvor de lærer at drikke af vand-nipler, finde foder og bevæge sig rundt i stalden. Unge økologiske høner skal også have adgang til udeareal, når de har fået fuld fjerdragt. Når de nærmer sig voksenalderen flyttes de over i en stald til høner, der lægger æg. 

Kyllinger der spiser

I hønsehuset
Hønerne flytter ind, når de er er ca. 4 måneder gamle og de begynder at lægge æg få uger efter. Tidspunktet afhænger af flere faktorer, bl.a. genetik, ernæringstilstand, temperatur og lysstyrke. Hver høne lægger næsten et æg om dagen. Æggene samles sammen hver dag. Det sker automatisk på et transportbånd. Landmanden har et rum, hvor æggene pakkes på bakker og derefter opbevares i kølerum. Mindst 2 gange om ugen henter pakkeriets lastbil æggene. 

Lastbiler med æg

På pakkeriet
På pakkeriet bliver æggene anbragt på transportbånd og sorteret efter kvalitet og vægt. De fleste æg pakkes i bakker, mens en mindre del bliver brugt til f.eks. pasteuriserede æg. Hvert eneste æg stemples med en kode, så det kan spores helt tilbage til den enkelte landmand.

Numre på æg

I supermarkedet
Til sidst køres æg og ægprodukter ud til dit supermarked. Hele vejen fra landmanden, til pakkeriet og videre ud i supermarkedet opbevares æggene på køl. Det sker for at sikre, at æggenes gode kvalitet bevares bedst muligt. I supermarkedet kan du købe økologiske æg, skrabeæg, frilandsæg og få steder buræg.

Fakta om æg

Hvordan laver hønen æg?

Det tager omkring et døgn for hønen at danne og lægge et æg. Hos høner er det kun den venstre æggestok og æggeleder, der fungerer. Æggelederen er ca. 40-80 cm lang og opdeles i fem ”dele” med hver sin funktion. 

  1. Æggeblommen: Den første del af æggelederen fanger æggeblommen, der løsnes fra æggestokken. Blommen får en hinde, og kalazastrenge dannes – det er de strenge, der holder blommen midt i æggehviden. Ægget ligger i den første del af æggelederen i 15-30 minutter.
  2. Æggehviden dannes: I den næste næste del af æggelederen produceres æggehviden i løbet af 2-3 timer.
  3. Skalmembran: Skalmembranen dannes på 60-75 minutter. Skalmembranen er den hinde på indersiden af æggeskallen, som kan gøre det besværligt at pille æg.
  4. Æggeskallen dannes af kalk: I takt med, at æggehviden fyldes op med væske til den endelige størrelse dannes æggeskallen. Processen tager 20-26 timer.
  5. Ægget kommer ud: Den sidste del af æggelederen munder ud i ’kloakken’. Ægget kommer ud gennem kloakken, og er dækket af et tyndt slimlag, som tørrer ind og danner en hinde, der forhindrer fordampning og beskytter ægget. Det tager kun få minutter.

Hønen og ægget

Hvad er forskellen mellem buræg, skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg?

I Danmark produceres der æg i fire forskellige produktionssystemer; buræg, skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg. De tre sidste produktionsformer kaldes også ’alternative produktionssystemer’. Størstedelen af de danske æg produceres i alternative produktionssystemer.

Tabellen nedenfor beskriver de enkelte produktionssystemers kendetegn.

   Buræg Skrabeæg Frilandsæg Økologiske æg
Strøelse Ja Ja
Ja  Ja 
Redekasse  Ja  Ja  Ja  Ja 
Siddepinde  Ja
Ja
Ja
Ja
Krav om døgnrytme  Ja
Ja
Ja
Ja
Ingen næbtrimning  Ja
Ja
Ja  Ja
Går frit rundt i stalden  Nej
Ja
Ja
Ja
Adgang til udeareal  Nej
Nej
Ja
Ja
Krav om dagslys i stalden  Nej
Nej
Nej
Ja
Krav om grovfoder  Nej
Nej
Nej
Ja
Flokstørrelse og antal høner pr. m2  - Maks. 10 pr. flok.
- Maks. 13 høner pr. m2. 
- 3.000-15.000 pr. flok.
- Maks. 9 høner pr. m2.
- 3.000-15.000 pr. flok.
- Maks. 9 høner pr. m2 inde. 
- 4 m2 pr. høne ude. 
- Maks. 3.000 pr. flok.
- Maks. 6 høner pr. m2 inde. 
- 4 m2 pr. høne ude. 

Er der salmonella i danske æg?

Danmark har det skrappeste og sikreste overvågningsprogram for Salmonella i verden og der er nultolerance overfor Salmonella i den danske ægproduktion. Den danske fødevaresikkerhed er i top, og det anerkendte EU allerede i 2012, da de gav Danmark særstatus på æg. Det betyder, at de danske myndigheder kan stille krav om, at også importerede æg er testet fri for Salmonella. Den danske særstatus på æg giver en stor sikkerhed for, at der ikke er Salmonella i de danske æg, der kan købes i de danske supermarkeder.

Fakta om det danske salmonellaprogram

  • Der er nultolerance overfor Salmonella i den danske ægproduktion.
  • Alle flokke skal indgå i det danske Salmonellaprogram, hvis der sælges æg fra flokken.
  • Alle flokke testes for Salmonella hver 14. dag. Hvis en flok testes positiv (uanset hvilken salmonellatype), så aflives denne eller æggene varmebehandles i resten af produktionsperioden.
  • Salmonellaprogrammet indbefatter også: Varmebehandling af foder, krav om godkendelse af både forældredyr og rugerier, krav om egenkontrolprogram hos producenten mv.
  • Vaccination mod Salmonella er IKKE tilladt i Danmark.
  • Danmark er desuden et af de eneste lande i verden, hvor æg opbevares på køl hele vejen fra producent til butik. Ved at opbevare æg på køl sikres kvaliteten og æggets tekniske egenskaber bevares bedre i længere tid.

Hvad betyder tallene på æg?

Alle konsumæg, der købes i butikkerne, er mærket med nationalitet, produktionsform og producentens nummer. Ægget har simpelthen en kode trykt på skallen, der fortæller, hvor ægget kommer fra og på hvilken måde det er blevet produceret på. På denne måde kan hvert eneste æg spores helt tilbage til den enkelte besætning.

Sådan tjekker du hvor ægget kommer fra:

Det første tal i koden fortæller om produktionsformen:
0 = Økologiske æg
1 = Frilandsæg
2= Skrabeæg
3 = Buræg

Det næste er landekoden, som fortæller hvilket land ægget er produceret i:
DK = Danmark

Det sidste tal er producentens nummer og fortæller hvilken besætning ægget kommer fra.

Hvad skal der stå på æggebakken?


Der er også en række krav til mærkningen på æggebakkerne som sælges i butikkerne. De skal være mærket med:
Pakkeriets navn og autorisationsnummer
Pakkedato og ”bedst før”-dato
”Klasse A” eller blot ”A”, da det kun er tilladt at sælge æg af kvalitetsklasse A i butikkerne.
Vægtklasse. Der kan være æg af forskellige vægtklasser i bakkerne, hvilket så skal stå æggebakken, f.eks. M/L.
XL = 73 gram eller mere
L = under 73 gram men over 63 gram
M = under 63 gram men over 53 gram
S = æg på 53 gram eller derunder
Antal æg i bakken
De anbefalede opbevaringsbetingelser (normalt anbefales opbevaring på køl ved 5 grader)
Produktionsform (bur, skrab, friland eller øko)

Hvad indeholder et æg?

Æg indeholder en lang række vigtige mineraler og vitaminer, som kroppen har brug for fra kosten, for at fungere bedst muligt. Faktisk er æg en af de fødevarer, der indeholder flest forskellige næringsstoffer i samme produkt.

 100 gram æg er rig på (min. 30% af RI*)
D-vitamin  62% 
B12-vitamin
58% 
Biotin  47%
Selen  40%
B2-vitamin (riboflavin)  31% 
E-vitamin  30% 
Protein (min 20%)  36% 
* RI står for referenceindtag. Værdierne for referenceindtag er fastsat ud fra en slags gennemsnit af det behov for vitaminer og mineraler, som voksne personer har. 
100 gram æg er rig på (min. 15% af RI*)
Chlorid 25%
Phosphor
25%
Jod 21%
Niacin 18%
A-vitamin 17%
* RI står for referenceindtag. Værdierne for referenceindtag er fastsat ud fra en slags gennemsnit af det behov for vitaminer og mineraler, som voksne personer har.

Æg og protein

Æg indeholder 12,3 g protein pr. 100 g. Protein er kroppens vigtigste ‘byggesten’. Det bruges til at danne nyt væv og til at reparere musklerne, når man har været fysisk aktiv. Protein er også kroppens ‘vognmandsfirma’. Det transporterer blandt andet enzymer og hormoner rundt i kroppen. Desuden bidrager protein med energi og livsnødvendige aminosyrer.

Æggets protein har en høj såkaldt ’biologisk værdi’. Det betyder, at det indeholder alle de aminosyrer, som kroppen har brug for, og at det er let for kroppen at fordøje, så det kan komme ind og gøre gavn.

Æg har også et højt indhold af D-vitamin. D-vitamin er specielt vigtigt for kroppens optagelse og omsætning af kalk og for knoglerne og musklerne. Mangel på D-vitamin øger risikoen for knogleskørhed og kan i svære tilfælde give muskelsmerter og svage muskler.

Hvor mange kalorier er der i et æg?

Der er ca. 150 kalorier (eller "kcal") per 100 gram æg. Hvor mange kalorier, der er i et æg er derfor afhængigt af æggets størrelse. Æg kommer typisk i forskellige vægtklasser, som du kan se på æggebakken. Så mange kalorier har de forskellige vægtklasser:

Vægtklasse  Æggets totale vægt  Antal kalorier
XL  73 gram eller mere
ca. 110 kcal
under 73 gram men over 63 gram
mellem 110 og 95 kcal
under 63 gram men over 53 gram
 mellem 95 og 80 kcal
æg på 53 gram eller derunder
 80 kcal eller derunder

Er æg sundt?

Æg indeholder en lang række vigtige mineraler og vitaminer, som kroppen har brug for fra kosten, for at fungere bedst muligt. Faktisk er æg en af de fødevarer, der indeholder flest forskellige næringsstoffer i samme produkt.

Æg er derfor en populær fødevare i danskernes madlavning, og indgår også som ingrediens i mange andre fødevarer. Danskerne spiser i gennemsnit det, der svarer til ca. 245 æg om året. Æg tilskrives i stigende grad en høj sundhedsmæssig værdi bl.a. fordi de er rige på protein, de giver en god mæthedsfornemmelse og er en god kilde til forskellige vitaminer, mineraler og fedtsyrer. Det kan også forklare, hvorfor flere og flere danskere mener, at man bør spise et stigende antal æg. Flertallet af danskere mener, at man bør spise 5-9 æg om ugen.

Danskernes top 5 retter med æg
1. Spejlæg
2. Hårdkogt æg
3. Blødkogt æg
4. Rugbrød med æg
5. Omelet

Dansk ægproduktion

Den danske ægproduktion består af ca. 3,5 mio. æglæggende høner, fordelt på ca. 180 ejendomme. I Danmark produceres der omkring 68.000 tons æg om året, og langt de fleste spises af danskerne. En mindre del eksporteres til dele af verden, som sætter stor pris på de høje krav der stilles til især fødevaresikkerhed og sporbarhed i Danmark.

Indvejningen af æg på pakkerierne viser en produktionsfordeling, hvor knap en fjerdedel af ægproduktionen er buræg, mens tre fjerdedele er æg fra alternative produktionssystemer. 

Produktionen af æg i Danmark 2018

I Danmark starter produktionen af æg med hønernes forældre, der importeres som daggamle kyllinger til Danmark direkte fra udenlandske avlsfirmaer. Forældredyrene producerer de befrugtede æg, der efterfølgende udruges på et rugeri i Danmark.

De udrugede kyllinger fra rugeriet, er de høner, der senere i livet lægger de æg, som sælges i supermarkedet (konsumæg).

De udrugede kyllinger kønssorteres. Hanekyllingerne sorteres fra og bruges f.eks. som dyrefoder. Hønekyllingerne transporteres ud til en landmand, der har specialiseret sig i opdræt af kyllinger i deres første 16 leveuger.

Når kyllingen er ca.16 uger kaldes den for en hønnike. Hønnikerne sælges videre fra opdrætteren til de landmænd der producerer æg. I æglæggerstalden skal hønniken kønsmodnes, blive til en høne og starte den naturlige produktion af æg. Fra hønen er ca 20 uger gammel og et års tid frem, vil den producere æg. En høne lægger næsten et æg om dagen.

Æggene bliver hentet hos landmanden og transporteret hen til et ægpakkeri. På ægpakkeriet bliver æggene sorteret og pakket inden de sendes videre ud i butikkerne.

Når hønerne er ca. 80 uger gamle, udskiftes de med nye høner i stalden. De gamle høner sendes enten til et slagteri eller aflives i et specielt bygget anlæg (Chickpulp), der omdanner hønerne til minkfoder.

Inden der sættes nye høner ind til en ny produktionsperiode, bliver stalden rengjort og desinficeret.

I alle led af produktionen er der fokus på biosikkerhed og hygiejne, så risikoen for sygdomme og smitte med f.eks. Salmonella minimeres. Personalet skifter tøj og fodtøj, og vasker hænder inden de går ind i stalden for at undgå smitte udefra.

Det betyder også, at forbruget af antibiotika i danske æglæggerbesætninger er næsten nul.

Æggets klimaaftryk er lavt

Til at vurdere, hvilken effekt en fødevare har på den globale opvarmning (klimaaftryk) bruges en livscyklusanalyse. For fødevareproduktionen betyder det, at der laves en vurdering af klimabelastningen fra ”vugge til grav”.

Her er både selve produktionen, belastningen fra foder, kunstgødning, transport, forarbejdning, emballering osv. medtaget. Per kilo æg der produceres udledes kun ca. 2,0 CO2 ækvivalenter. Det betyder, at æggets klimaaftryk er lavt sammenlignet med andre proteinholdige fødevarer.

Kg CO2-ækv. pr. 1 kg produkt 
Æg  2,0 
Ost  9,6
Torskefilet  2,8 
Oksekød  13,9
Mælk  1,0