
Har du en bybi-avler i maven? Få svar på, hvordan du selv avler bier og laver honning
Bier kræver ikke så meget plads, som du måske tror, og heldigvis er biavlerne et initiativrigt og imødekommende folk, der glædeligt lærer fra sig. Du kan starte allerede i løbet af sen vinter/tidligt forår og dermed have færdige bistader til næste sommer. Faktisk kan man have en bistad i baghaven. Se filmen om kurserne her.
Prisen for et kursus er forskelligt fra sted til sted, men i gennemsnit koster det ca. 1100 kroner, inklusive bøger – langt det meste udstyr kan du låne dig til gennem foreningen, indtil du får din egen biavlerdragt.
Mange af lokalafdelingerne under Danmarks Biavlerforening råder over en skolebigård, hvor man kan lære at holde bierne. Du kan se en liste hér: http://www.biavl.dk/lokale-foreninger/lokale-foreninger/
Hvis du planlægger at lære faget med dine børn, er 4H en oplagt mulighed. 4H er en forening, som arbejder for at bringe børn og unge ud i naturen – de er begyndt at have bier i deres fælleshave i Hobro, men der kommer snart bistader til flere haver i Danmark. Du kan læse mere om deres fælleshaver her: https://www.4h.dk/faelleshaver/