Hvad gør landbruget for at blive klimaneutralt?

Gylle som bliver omdannet til gas og energi, mindre spild af foder samt flere efterafgrøder på marken er blot nogle af de mange eksempler på, hvordan danske landmænd arbejder for at minimere klimaaftrykket i landbruget. Du kan læse om flere eksempler her.

 

Dansk fødevareproduktion har en mission om at være helt klimaneutral i 2050. Det betyder, at vi ikke skal udlede flere klimagasser, end vi optager. Vi skal desuden bidrage med grøn og bæredygtig energi. 

Og selv om udfordringen er stor så er vi godt på vej. Dansk fødevareproduktion er i dag blandt verdens mest klimaeffektive – blandt andet pga. godt landmandskab, innovative virksomheder og en stærk forskningsindsats. Det skal vi holde fast i og videreudvikle for at nå vores ambitiøse vision. 

Landbrug og klima fortalt i tal

  • I perioden 1990 til 2020 har landbruget reduceret udledningen af drivhusgasser med 16 pct. Samtidig er produktionen steget med 31 pct. (2019).
  • Udledningen af drivhusgasser fordeler sig således: 40 pct. fra kvægproduktionen, 43 pct. fra dyrkning af landbrugsjorden, 15 pct. fra produktion af grise, mens 2 pct. stammer fra andre dyr (2020).
  • Danske griseproducenter har mindsket CO2 -udledningen med 24% siden 2005.Vedvarende energi og el udgjorde 38,4 pct. af fødevareklyngens samlede energiforbrug (2018). 




Danske landmænd vil producere mere med mindre

Her er blot nogle af de mange eksempler på, hvordan danske landmænd arbejder i marken, i stalden og med energi for at nedsætte klimaaftrykket  

Sådan reducerer landmænd, når de arbejder i marken

  • Præcisionslandbrug: Flere og flere landmænd bruger satellitbilleder, droner, GPS og meget andet teknisk udstyr, når markerne skal gødes og sprøjtes. Teknologierne opsamler data på marken, som præcist fortæller, hvor landmanden skal gøde og sprøjte når han kører på markerne med sin traktor. Det nedsætter brugen af sprøjtemidler og gødning, og det er godt for både klimaet og miljøet.
  • Efterafgrøder: De danske landmænd etablerer efterafgrøder på en andel af deres marker. Efterafgrødens primære formål er at holde på kvælstof, svovl og kalium, så det ikke udvaskes til vandmiljøer. Efterafgrøderne kan også bruges som foder til husdyrene.
  • Minivådområder: Et minivådområde er et anlæg på marken, som renser drænvandet fra markerne for kvælstof og fosfor, før det når vandmiljøet. Drænvandet fra marken ledes igennem et bassin med forskellige vanddybder, hvilket fungerer som en form for naturligt renseanlæg.

Sådan reducerer landmænd ressourcerne i stalden

  • Optimal foderudnyttelse: For at minimere spild tilpasser landmændene foderet nøje samtidig med, at der anvendes foderblandinger med et lavt klimaaftryk. Foder er en ressource og enhver ressourcebesparelse har positive effekter – ikke blot på klimaet, men også på miljøet, arealudnyttelsen og økonomien.
  • Hyppig udslusning af gylle: For at mindske koncentrationen af metan i stalden fjerner landmanden hyppigt gyllen fra stalden. Udover naturlig gødning kan gyllen også leveres til biogasanslæg, hvor den omdannes til en energirig gas.
  • Fokus på fremavl af højtydende dyr: Ligesom med foder forskes der i hvilken type dyr, der bedst egner sig til produktion af kød og mælk. Målet er at avle de sundeste, stærkeste og dermed også de mest produktionsøkonomiske husdyr. Dansk avl er verdenskendt og dansk forskning har gjort, at landmænd over hele verden kan producere med et mindre klimaaftryk. 


Sådan bidrager landbruget til bedre energiudnyttelse

  • Overskudsvarmen fra køleanlæg udnyttes: Der vil naturligt opstå noget overskudsvarme i et køleanlæg, når landmanden nedkøler mælk eller gylle. Køleanlæg i landbruget fungerer derfor ofte også som varmepumper, der f.eks. opvarmer bygninger og vand til rengøring og desinfektion.
  • Biogas: De danske landmænd leverer i stigende grad halm, animalsk fedt, husdyrgødning og restbiomasse til biogasanlæg. Her omdannes det til energirig gas. Biogas står for cirka 25 % af gasforbruget i Danmark. 
  • Solceller og vindmøller: Store dele af Danmarks vedvarende energi fra landvindmøller og solcelleanlæg er produceret på landbrugsarealer. Når bioenergi og andre former for vedvarende energi erstatter fossil energi, reduceres udledningen af drivhusgasser.