Biodynamisk landbrug – skørt eller skønt?

Når man hører ordet ’biodynamisk’, kommer nogen måske til at tænke på landbrug, hvor man bruger mærkelige præparater og lader sit arbejde styre af himmellegemerne. Og det er på sin vis rigtig nok. Men der er meget mere at sige om biodynamisk landbrug.

Der er faktisk håndgribelige regler, der lader den biodynamiske landmand gå skridtet videre end den økologiske. Resultaterne taler for sig selv, og både stjernekokke og almindelige forbrugere får i stigende grad øjnene op for de biodynamiske produkters fantastiske smag.

Den biodynamiske produktion handler om, at man skal dyrke jorden i harmoni med naturen. Det er derfor, mange biodynamiske landmænd arbejder ud fra universets himmellegemer, der jo er en slags naturlig kalender, som kan fortælle, hvornår det er det helt rigtige tidspunkt for fx at så og plante. Tanken er, at man på den måde kan sørge for, at der kommer så meget livskraft som muligt ind i fødevarerne.

Alle biodynamiske fødevarer er økologiske…

…men alle økologiske fødevarer er ikke biodynamiske. For selvom økologisk og biodynamisk landbrug har mange lighedspunkter, som fx at der ikke må bruges sprøjtemidler, så er det to forskellige produktionsformer. På en række punkter er der nemlig strengere krav til den biodynamiske produktion, end der er til den økologiske.

Det betyder selvfølgelig ikke, at det er mindre sundt at spise hverken almindelige eller økologiske fødevarer. For selvom biodynamiske landmænd i høj grad har omtanke for naturen, er der ingen undersøgelser, der viser, at det er sundere at spise biodynamisk. Dog er biodynamiske fødevarer populære hos restauranter, da mange mener, at de har mere smag.

Førstehjælp til jorden

Det mener den biodynamiske landmand Chriss Hedeager fra Hedeagergaard i Ølgod også. Han valgte i 2011 at omlægge sit økologiske landbrug til biodynamisk.

”For mig blev biodynamikken en måde at give førstehjælp til jorden,” fortæller han.

Han er ikke i tvivl om, at de biodynamiske fødevarer, han producerer, er mere livskraftige end fødevarer fra andre produktionsformer. Som eksempel fremhæver han, at han på et tidspunkt skulle levere korn til ølbrygning. For at teste kvaliteten af kornet blev det sendt til Københavns Universitet for at gennemgå en vitalitetstest sammen med noget sædekorn.

”Her viste prøven, at sædekornet havde en score på 85 ud af 100, mens mit korn lå på 97 ud af 100,” fortæller han.

Men selvom Chriss Hedeager brænder for produktionsformen, var det til at starte med svært at afsætte hans produkter.

”Det var svært at overbevise de store kæder om, at der var efterspørgsel efter biodynamiske fødevarer,” fortæller han. ”De er jo dyrere end almindelige fødevarer, og det har været en udfordring at få butikkerne overbevist om, at gode fødevarer handler om mere end bare lave priser.”

Derfor valgte han at gå sin egen vej og oprette en rullende gårdbutik, hvor han kunne tage ud til sine kunder og sælge sine varer. Det blev hurtigt en stor succes.

”I løbet af et år fik vi cirka 1300 kunder,” fortæller han.

Blandt Chriss Hedeagers kunder finder man stjernerestauranten Noma, der flere gange er kåret som verdens bedste.

Et åbent landbrug

Chriss Hedeager samarbejder også med en række skoler, hvor børnene kan komme ud på gården og se, hvordan deres mad produceres.

Og netop det, at åbne gården for befolkningen er noget, der ligger ham særligt på hjerte.

”Jeg vil åbne min gård helt,” fortæller han. ”Så kan folk spørge ind til, hvordan tingene foregår, og så kan vi få en dialog om tingene.”

Den 14. april er dørene til Hedeagergaard åbnet op, så alle kan komme ud for at se køerne danse, når de lukkes ud på græs.

Chriss med nogle af de mange smagfulde produkter Hedeagergaard producerer.