Velkommen til Tvedemose Ejensom ApS

Tvedemose Ejendom

Her på Nymannsgård har vi, familien Hansen, en økologisk produktion af æg og frugt. Vi er 1. generation på gården, som vi købte i 2018. Sammen med fem ansatte står vi for arbejdet med dyr og marker.

På gården har vi 25.000 høner, som tilsammen lægger 8.125.000 æg om året. Vi sælger æggene til Danæg. På Sydsjælland har vi en produktion af
champignon. Her bruger vi hønsegødningen som næring til svampene og sætter på den måde gødningen i kredsløb (recirkulering). 

Vi dyrker 27 hektar jord. Det er næsten det samme som 54 fodboldbaner. Her har vi en frugtplantage med æbler, pærer og kirsebær. Æblerne sælges til de
danske supermarkeder. I vores mosteri presser vi æbler til æblemost for både avlere og private. 

Vi og vores ansatte håber, at I får en god dag sammen med os til Åbent Landbrug.

"Vi er drevet af lysten til at producere fødevarer og af at udvikle virksomheden i samspil med vores ansatte".

Besøg os

Søndag den 15. september kl. 10 - 16

Det er gratis at deltage

Her bor vi

Frederik, Kirsten & Jens Chr. Hansen

Grubbevej 10

4862 Guldborg

Her kan du opleve

Bær Frugt Høner Økologi

Find vej

Se på Google Maps

Dagens aktiviteter

  • Rundvisning i frugtplantagen og fif til pasning af egne æbletræer
  • Oplev hønsene i plantagen
  • Mød Danæg og køb pandekager
  • Pluk æbler i plantagen og most dem med håndkraft
  • Medbring egne æbler og lad os moste dem i ugen efter Åbent Landbrug
  • Se mosteriet
  • Salg af mad og drikke
  • Salg af æg, most og svampe
  • Smagsprøver