Velkommen til Stensegaard & Mariesminde Landbrug

Stensegaard & Mariesminde Landbrug

På Stensegaard bor vi, Jette og Jesper, sammen med vores tre børn, Christina, Nanna og Johan. Vi er 2. generation på gården, som vi overtog i 1996. Jesper står for arbejdet med dyr og marker sammen med tre ansatte. Jette arbejder som sekretær i en golfklub.

I stalden har vi 200 malkekøer, som tilsammen giver 5.800 liter mælk pr. dag. Tankbilen fra Arla henter mælken og kører den til mejeriet i Rødkærsbro. Her bliver den til ost.

Vi dyrker 200 hektar jord. Det er næsten det samme som 400 fodboldbaner. På markerne gror græs, majs og korn. Noget bliver til foder til dyrene. Resten sælger vi.

Vi glæder os til at vise vores landbrug frem og håber, at I får en god dag sammen med os til Åbent Landbrug.

”At være landmand giver frihed til at bestemme over egen hverdag. Jeg er glad for at arbejde med dyr”.


På Mariesminde Landbrug har vi, Sanne og Kristian, en gård med økologiske slagtegrise. Vi er 9. generation og overtog landbruget efter Kristians forældre i 2016. Gården her er en af flere gårde, som hører under Mariesminde Landbrug. Vi bor på hovedgården ikke langt herfra sammen med vores søn, Hans-Kristian. Kristian har seks ansatte til at hjælpe med at passe dyr og marker. Sanne arbejder som efterskolelærer.

I stalden har vi 1.000 grise. Vi køber dem af en anden landmand, når de vejer omkring 30 kilo. Herefter feder vi dem op til slagtegrise med en vægt på cirka 110 kilo. Vi producerer omkring 4.000 slagtegrise om året, som slagtes hos Tican i Thisted.

Vi dyrker 700 hektar jord. Det er næsten det samme som 1.400 fodboldbaner. På markerne gror konventionelt korn, raps, græsfrø og spinat. Kornet bruger vi som foder til grisene på vores andre gårde. Resten sælger vi.

Vi håber, at I får en god dag sammen med os til Åbent Landbrug.

”Jeg har altid drømt om at være landmand. At det nu er lykkedes, glæder mig hver dag”

Besøg os

Søndag den 15. september kl. 10 - 16

Det er gratis at deltage

Her bor vi

Jette & Jesper, Sanne & Kristian

Intrupvej 2

7800 SKive

Her kan du opleve

Køer og kalve Slagtegrise Økologi

Find vej

Se på Google Maps

Dagens aktiviteter

På Stensegaard 

  • Se køer og kalve
  • Find vej i majslabyrinten
  • Prøv pedaltraktorer
  • Se tankbilen hente mælken
  • Kl. 14: Oplev fodring af kalve
  • Leg på halmlegepladsen eller i sandkassen
  • Deltag i aktiviteter hos spejderne eller 4H
  • Kl. 13: ’Klimatopmøde’ – hør om klimatiltag på gården
  • Prøv en hoppeko eller to
  • Smagsprøver på mejeriprodukter fra Arla
  • Salg af mad og drikke

 

På Mariesminde Landbrug

  • Få en rundvisning i stalden og oplev grisene
  • Find ud af, hvad en gris æder
  • Klap en gris
  • Bliv fotograferet med en gris
  • Få en traktortur over marken til nabogården med køer og kalve
  • Leg i korncontaineren
  • Se de store maskiner
  • Kl. 11: ’Klimatopmøde’ – hør om klimatiltag på gården
  • Oplev, hvordan droner bruges i marken
  • Smagsprøver fra Tican og Salling Grovvarer