Velkommen til Stenmarksgaarden

Stenmarksgaarden

På Stenmarksgaarden bor vi, Karen og Jakob, sammen med vores to sønner, Frederik og Rasmus. Vi er 3. generation på gården, som vi overtog i 1991 efter Karens forældre.

Vi har 80 moderfår med lam og 120 mohairgeder. Fårene er en krydsning af racerne meriono, finuld og wensleydale, der er uldracer. Vi producerer cirka 120 lam om året, som primært sælges til Stensved Slagtehus. Gederne bliver klippet to gange om året og leverer cirka 200 kilo mohair pr. år. Det bliver sendt til Sydafrika sammen med resten af den danske mohair. Her sorteres det i finhed og sælges på verdensmarkedet. I gårdbutikken sælger vi forskellige produkter i uld og mohair samt gedespegepølser.

Vi dyrker 175 hektar jord. Det er næsten det samme som 350 fodboldbaner. På markerne har vi bl.a. hvede, byg, havre, ærter samt forskellige græsfrø. Vi bruger lidt som foder til dyrene og sælger resten.

Vi glæder os til at vise vores landbrug frem og ønsker jer en god dag sammen med os.

”Vi driver landbrug, fordi vi får et frit liv, hvor vi selv kan bestemme arbejdstiden”.

Besøg os

Søndag den 15. september kl. 10 - 16

Det er gratis at deltage

Her bor vi

Gilsagervej 55B

4100 Ringsted

Her kan du opleve

Får Geder Gårdbutik

Find vej

Se på Google Maps

Dagens aktiviteter

  • Oplev fårene på marken
  • Se fårene blive klippet
  • Quiz: Kender du afgrøden?
  • Se de store maskiner
  • Få en trækketur på pony
  • Se alpakaerne
  • Leg i korncontaineren
  • Lav dit eget reb
  • Oplev veterantraktorer
  • Se pilerensningsanlægget
  • Kig indenfor i gårdbutikken
  • Salg af kaffe, kage og pølser