Velkommen til Skovgaard

Joan & Hans Skovgaard

Her på Skovgaard bor vi, Joan og Hans. Hans er 4. generation på gården, som vi har drevet siden 1991. Vi har tre børn, Anni, Niels og Morten. Joan står for gårdbutikken sammen med fem ansatte, mens Hans og fire andre ansatte passer landbruget med malkekøer, frilandsgrise, kødkvæg og frilandshøns.

Vores 500 køer giver tilsammen 18.000 liter mælk pr. dag. Mælken bliver til ost på vores lokale Them Mejeri. Vi har eget pølsemageri, så vores slagtere fremstiller selv pålæg og andre specialiteter, som sælges i gårdbutikken. 

Vi driver 350 hektar jord, hvor vi dyrker græs og majs, som bruges til dyrenes foder. Derudover går der en del jord til afgræsning til grise, kødkvæg og høns. 

Vi glæder os til at vise jer rundt på Skovgaard i anledningen af Åbent Landbrug.

”Vi trives, ved at være selvstændige og er stolte af at kunne producere vores egne fødevarer i samspil med medarbejderne”

Besøg os

Søndag den 16. september kl. 10 - 16

Det er gratis at deltage

Her bor vi

Joan & Hans Skovgaard

Horsbjergvej 1, Loudal

8653 Them

Her kan du opleve

Køer og kalve

Find vej

Se på Google Maps

Dagens aktiviteter

• Kom tæt på køerne i stalden
• Klap en kalv
• Hør om koens foder
• Se køerne blive malket af robotterne
• Prøv at håndmalke en ko
• Se slagteren partere en ko
• Traktortur i marken til grise, kødkvæg og høns
• Koskidningskonkurrence
• Halmlegeplads, korncontainer og mooncars
• Mød Them Mejeri – smagsprøver
• Besøg vores gårdbutik
• Spejderaktiviteter og ponyridning
• Mød æblemostmanden fra Harndrupskov
• Smagsprøver og boder med lokale fødevarer
• Boder med kaffe, kage og frokost
• Besøg hønsene i det mobile hønsehus
• Mød biavleren og lær om bier