Velkommen til Pogager

Ageeth & Dirk Millenaar

Vi hedder Ageeth og Dirk. Vi har boet her på gården siden 1996, hvor vi flyttede fra Holland til Danmark. Vi har 300 sortbrogede malkekøer, som går på græs fra forår til efterår. Hver dag giver køerne til sammen 9000 kg mælk. Mælken bliver hentet af en tankbil og kørt til et af Arlas mejerier. Her bliver den lavet til ost eller mælkepulver. På gården kan du også møde kvier og kalve. 

Dirk tager sig af driften på gården sammen med fire ansatte, mens Ageeth er projektleder ved Herning Vand.

Vi sætter stor pris på naturen omkring gården med vandløb og et rigt fulgeliv. Derfor inviterer vi jer også til en gåtur på stierne i markerne, så vi kan dele de gode naturoplevelser med jer. På ruten kan I bl.a. se køerne på græs, faunastriber og det nordligste udspring af Skjern Å. 

Vi glæder os til at vise gården frem og håber, at I får en god dag sammen med os.

“At arbejde med årstiderne og åbne for køerne om foråret, når græsset er klart – det er et særligt øjeblik for mig”

Besøg os

Søndag den 16. september kl. 10 - 16

Det er gratis at deltage

Her bor vi

Ageeth og Dirk Millenaar

Pogagervej 8

7550 Sørvad

Her kan du opleve

Køer og kalve

Find vej

Se på Google Maps

Dagens aktiviteter

• Se køerne komme på græs kl. 10.30
• Gåtur i naturen rundt om gården
• Rundvisning i stalden kl. 11, 12, 13 og 14
• Malkning kl. 15
• Mød jagtforeningen og oplev hundetræning
• Mød de lokale afdelinger af Dansk Ornitologisk Forening,
   Danmarks Naturfredningsforening og sportsfiskerne
• Hoppekøer
• Pedaltraktorbane
• Se de store maskiner
• Halmlegeplads og korncontainer
• Løs gårdmysteriet
• Mød biavleren og lær om bier
• Smagsprøver fra Arla - få en morgenmadsske, så længe lager haves
• Snobrød og pandekager ved spejderne
• Varer fra lokal gårdbutik
• Salg af pølser, kaffe, kage og bondegårdsis