Velkommen til I/S Østergaard

IS Østergaard

Her på I/S Østergaard har vi, Alex og Bjarne, en gård med malkekøer. Vi er brødre og 3. generation på gården, som vi overtog i 2007. Alex bor her sammen med sin kone, Kirsten, og deres to børn, Rebecca og Simon. Bjarne bor på nabogården sammen med sin kone, Anja, og deres tre børn, Line, Daniel og Tobias.

Alex står for arbejdet med køerne, mens Bjarne styrer arbejdet i marken. Vi har 336 malkekøer, som tilsammen giver 11.000 liter mælk om dagen. Tankbilen kører mælken til Mammen Mejeri, hvor den bliver til ost.

Vi driver 375 hektar jord. Det er næsten det samme som 750 fodboldbaner. På markerne dyrker vi majs, græs, kartofler og korn. Kartoflerne sælger vi, mens resten er foder til dyrene.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til Åbent Landbrug og håber, at I får en god dag sammen med os.

”Vi trives med at være selvstændige. Det er spændende at udvikle en virksomhed og se tingene gro”.

Besøg os

Søndag den 15. september kl. 10 - 16

Det er gratis at deltage

Her bor vi

Bjarne & Alex Østergaard

Trælundvej 20

7400 Herning

Her kan du opleve

Køer og kalve

Find vej

Se på Google Maps

Dagens aktiviteter

  • Oplev dyrene tæt på
  • Se malkerobotterne
  • Klap en kalv
  • Find ud af, hvad en ko æder
  • Kør på pedaltraktor
  • Leg i den store sandkasse
  • Oplev maskinerne
  • Mød spejderne
  • Find vej i majslabyrinten
  • Hils på Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN)
  • Mød en sportsfisker
  • Se kartoffeloptageren
  • Besøg boder med lokale producenter
  • Smagsprøver
  • Salg af mad og drikke
  • Salg af kaffe og kage