Jernved Mejeri

Adresse

Jernvedvej 242

6771 Gredstedbro

Vi sælger

Ost, Is, Saft/most, Honning

På Jernved Mejeri har vi et osteudsalg, hvor vi sælger ost og smør produceret på mejeriet .

Vi producerer 30+ og 45+ danbo med og uden kommen i alle lagringer. Vi producerer også en kongeå ost med kun 6% fedt, også med og uden kommen. Den fås fra meget mild til meget lagret. Derudover producerer vi svenbo- og maribooste samt økologisk brie.

Vores smør er lavet efter gammeldags opskrift hvor fløden syrner i mindst 24 timer i kærnen, inden smørret kærnes ud. Når der laves smør på denne måde, får vi også kærnemælk, som sælges i 1-liter dunke. I butikken sælger vi også ost og is fra andre små danske mejerier, samt økologiske mælkeprodukter fra Naturmælk.

Vi sælger også lokalproduceret honning og frugtsirup.