Abildskær Gård økologiske fødevarer

Adresse

Abildskærvej 2

6510 Gram

Åbningstider

Døgnåbent med høflig selvbetjening.

Vi sælger

Oksekød, Lammekød, Grisekød, Røgvarer, Honning, Æg

Vi hedder Tobias Hausted og Joakim Hausted, og er 25 og 23 år. Vi er nyetablerede unge landmænd, og vores store passion er økologi, dyrevelfærd og kvalitetsfødevarer. Heri lægger vi i dagligdagen alt vores energi.

I efteråret 2016 købte vi Abildskær Gård. Gården er firelænget og bygget i 1872. Til gården hører der 50 hektar agerjord og 11 hektar skov. Vi laver forskellige økologiske nicheprodukter, som vi selv afsætter direkte til private, restauranter, skoler og fødevarebutikker.

På gården har vi 60 økologiske moderfår af forskellige racer. Fårene afgræsser engarealer det meste af året, og er kun inde omkring læmning. Ude på marken har vi vores økologiske frilandsgrise. Vores grise har levet hele deres liv ude, og har derfor et sundt helbred med jord på trynen og krølle på halen. Ude på marken har grisene isolerede grisehytter med masser af halm, som de kan putte sig i. Vi har økologiske høns til ægproduktion. De bor i selvforsynende mobile hønsehuse drevet af solceller, som flyttes rundt på marken efter frisk græs. Den friske græs tilfredsstiller hønens naturlige behov og gør æggeblommen solgul og lækker.

På markerne producerer vi kartofler, som er vores primære afgrøde. Derudover har vi forskellige slags grøntsager, kål, salat, gulerødder, løg, radisser mm. Alt sammen økologisk.

Vi har døgnåbent med høflig selvbetjening, dog er vi stort set altid hjemme, så er der spørgsmål, er vi der eller på telefonen.

Skal man have de store udskæringer eller bestille en halv gris, en kvart ko eller et lam, så skal man ringe til os på 26201628.