Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.aabentlandbrug.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Velkommen til Mosegaard

Kirsten Olsen & Jesper Bang
Højsholmvej 5, Håre
5591 Gelsted
Oplev: Køer og kalve

Det lever vi af - det lever vi for

Kirsten og Jesper byder velkommen på Mosegaard

Mosegaard består af 2 ejendomme, hvor Jesper er 3. generation. Vi overtog den i 1997, og Jespers far bor stadig i stuehuset på fødegården. Der har vi også vores fodersiloer. Vi har 2 børn Jacob og Ida. Jacob bliver faglært landmand i 2018.

 

På Mosegaard er der 230 malkekøer af racen jersey. Derudover har vi 200 kvier og kalve. Vores mælk bliver hentet hver dag af mælkebilen fra Arla og køres til mejeriet i Slagelse. Mælken bliver til drikkemælk.

 

Vi driver også 135 hektar jord - det er ca. et område på størrelse med 270 fodboldbaner. Vi dyrker majs og korn, som bruges til foder og halmstrøelse til køerne.

 

Vi glæder os til at se jer til Åbent Landbrug og håber, at vi får en dejlig dag sammen. I kan også besøge vores naboer Helle og Søren, de har røde køer.

"Vi arbejder hver dag for at både dyr og mennesker har det godt"


Åbent Landbrug arrangeres som et samarbejde mellem:




Find vej til gården

Aktiviteter på dagen

Vigtigt før gårdbesøg